Det var en eftermiddag for måske to år siden, hvor jeg så et undervisningsprogram i danskernes akademi på dr2. Det handlede om, at evangelierne i nye testamente var fan-fiction om figuren Jesus. Det var for mig første og eneste gang, at biblen på en sær måde gav mening efter jeg var begyndt at tænke selvstændigt.
Men det er ikke derfor jeg skrev Glitch.
Glitch er det eneste fan-fiction jeg nogenside har skrevet. Det var i anledning af en Fantasticon jeg skrev denne novelle. Da jeg skulle finde et univers at skrive om jeg legede med tanken om at skrive en fan-fiction over en passage biblen i det gamle testamente, men det var ikke mere end to sekunder før det næste der dukkede op var hele kontroversen om kristendom, kirken og the Matrix. Der findes med garanti tusinder af historier skrevet af fans der foregår i Matrix universet, men jeg havde med vilje ikke opsøgt dem, fordi de med garanti ikke bevægede sig ind på samme område hvor jeg ville hen. Det eneste fan-fiction af en slags jeg havde set var Animatrix, en samling kortfilm, der foregår i The Matrix.
Neo som den nye Messias har da altid provokeret mig, og filmene der efter min mening dalede i kvalitet i takt med seriens af- og udvikling, fordi meningen blev skubbet i baggrunden til fordel for menisgsløse cinematografiske effekter, kunne godt trænge til en filosofisk overfladebehandling inde i mit hovede. Ikke at filmene blev decideret plan-9-from-outer-space-dårlige, men bare mindre, i mangel af bedre ord, beåndede. Den der Messias rolle kunne jeg ikke lade ligge og jeg besluttede mig for at lade historien handle om den sande Messias, der aldrig blev fundet på grund af en profets forfængelighed, og som ender med at tro på tv, i dette tilfælde en opdigtet virkelighed i en simuleret verden der bliver behandlet med fan-fiction, som den eneste sandhed der findes.
Jeg kæmpede i lang tid med, om jeg skulle tage Glitch med, fordi den både var fan-fiction, og ikke vandt konkurrencen, selvom jeg ikke er ked af at have tabt til fordel for A. Silvestri med hans historie Atjuh, men jeg syntes at ideen med novellen var så tilpas anderledes, at jeg altså bare måtte tage den med. Så hvis nogen synes den ikke passer helt med i novelleprogrammet, så var novellen også lidt af en smutter.
Hvor mange af dem der har læst novellen rent faktisk har fanget den dybere mening
i den er lige meget, for som jeg skriver i forordet til Galaktiske Forestillinger har formålet været at underholde.