Så skete det.
Der var to torsdage i en uge, jordens tiltrækningskraft negerede og jeg blev formand af Science Fiction Cirklen. Lidt over en uge efter generalforsamlingen, hvor jeg blev forfremmet fra suppleant til fuldgyldigt bestyrelsesmedlem, holdt bestyrelsen for SFC et af de månedlige bestyrelsesmøder, hvor bestyrelses konstituerede sig selv, og jeg blev opfordret til at lade mig vælge som formand efter at Lea Thume trak sig utidigt (i utide).
Jeg var lidt overrasket over nomineringen , selvom jeg så det komme. Nu må jeg se at udfylde pladsen godt nok, så jeg efterlader posten i god behold indtil nogen andre overtager.
Tag-arkiv: skrive
Jeg blev alligevel narret
I går aftes på vej hjem i toget så jeg artiklen om den boglæsende Amalie, som jeg fotograferede og forevigede på Facebook med en dumsmart(!) bemærkning. Nu er jeg ked af at jeg gjorde det.
Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke har noget imod Amalie andet end det mediecirkus hun befinder sig i, som hun og pressen så snedigt holder i kog for at sælge blade, bøger og reklamefinanserede realilty shows.
Men det er ikke for hendes skyld at jeg er ked af der.
Når jeg skal være helt ærligt, er jeg skide misundelig over at det har afkastet netop den udgivelse (en reality-bog skrevet af Amalies mor om hende og sig selv), så intetsigende den end kan være, som Amalie nu har læst i sin helhed. Misundelig, fordi jeg stadig forsøger at få udgivet min roman, som er en milliard gange mere interessant end Amalies mor, når jeg selv skal sige det.
Samtidig bekymrer det mig at forlaget har udgivet den for at ikke blot Amalie, men læsere i tusindtal vil anskaffe sig den og måske også læse den. For er lavpunktet ikke nået, når et virkeligt eller blot påstået dumt menneske er omdrejningspunkt i en pengemaskine der brødføder hundredevis og underholder titusinder, og at selsamme dumme menneske bliver rollemodel for en skare vildledte teenagere der tror, at realityTV handler om virkeligheden?
Amalie er centret i en medieskabt virkelighed der peger ind mod sig selv, og bliver holdt kørende af folk som vil høre mere hende og hendes verden og af folk som har ondt af hende, fordi det udefra ser ud som om, hun bliver misbrugt af medierne der kredser om hende, men også af folk som hader hende for netop det.
Er jeg blevet én af dem?
Det jeg er ked af her til morgen er, at jeg med min Facebook opdatering er med til at holde gang i netop den Amalieverden.
Endda uden at få penge for det.
Huset der voksede ind i himlen (SkyCity)
Dette er det sidste afsnit af ekstramaterialet, og meget passende er det om den ældste novelle i samlingen. Siden det er den ældste kan jeg faktisk ikke helt huske, hvordan jeg kom på ideen.
Jeg skrev SkyCity i 2007 og det er den første novelle jeg nogensinde har fået udgivet. Jeg havde lige afleveret T4NKE XPr1m3nt til SFCs romankonkurrence, og så, at der ud over romankonkurrence også var en indkaldelse til novelleantologien Lige under overfladen.
SkyCitys novum er en blanding af nannoteknologi, kunstig intelligens og hive mind. Baggrunden er inspireret af bygningen af babelstårnet. Det er derfor hovedpersonen hedder Romi og bygmesteren Rodmin, efter kong Nimrod, og novellen skulle handle om mistet kommunikation.
Inden jeg skrev SkyCity var min interesse for science fiction mest på film, og det jeg havde læst var udenlandsk på engelsk eller oversat til dansk. Den nærmeste literære inspiration til novellen skal derfor findes i William Gibson, Bruce Sterling og Tad Williams (Otherland) og så en smule Arthur C. Clarke og Carl Segan.
Tilbage til overblik
User happiness (RT2200 DragonFly)
I forordet til Galaktiske forestillinger nævner jeg begrebet marketing warfare som en af inspirationskilderne til RT2200 DragonFly – transpeeding er en livsstil.
Men det er ikke det eneste.
For at have et produkt der kunne behandles med ovennævnte begreb, måtte jeg opfinde noget, samt en tilhørende markedsføringsstrategi. Jeg forestillede mig at det skulle være et produkt der i sig selv som behovsopfylder ikke skulle adskille sig fra andre tilsvarende produkter, men at det i kraft af en virtuel værdi igennem Læs resten
Sidste tur med spritteren (Sundgatan)
Baggrunden for Sundgatan ligger lidt tilbage i tiden, og ventede bare på en anledning til at blive skrevet.
Mens jeg studerede på teknikum i Sønderborg, var det nærmest et ritual at tage en tur med Spritteren en gang om måneden for at forsyne sig med billigere cigaretter, ja jeg røg engang, eller bare som opvarmning til byturen en fredag eftermiddag. Selvom der var rutefart mellem Sønderborg og Langballigau i Tyskland, var der ikke så meget persontrafik mellem landene, og eksistensgrundlaget var således også begrænset til salg af cigaretter og stærk alkohol som kun var toldfri når den blev transporteret i mavesækken eksklusive emballage.
En lignende situation findes stadig i Helsingør, med trafik bestående af Læs resten
Fuld tilfredshed eller livet tilbage (Karmacorp)
… var arbejdstitlien på novellen Karmacorp. Den handler på sin vis om, hvad der gør inividet unikt og om man kan leve videre som netop det individ, hvis man kun viderefører dets profil (læs sjæl) og ingen af dets erindringer, og om man så er udødelig.
Den er inspireret af Lars Ahns novelle Afhøring af offer nr.5.
Hans novelle er en transkription af en afhøring af et offer for en forbrydelse, og jo længere man kommer hen i novellen jo mere uhyggelig bliver situationen for den afhørte. Det er ikke fordi ideen er helt ny. Mange har allerede beskæftiget sig med ideen om at tage kontakt med fornyeligt afdøde ved at tappe Læs resten
En robot som krop (Betalife)
Et værktøj som hammer og skruetrækker er jo forbedringer af mennesket, beregnet til at manipulere den fysiske verden på en måde som kun er mulig med dem. Jeg har tit spurgt mig selv om, hvorvidt også kommunikations teknologi (mobiltelefonen, computeren eller iPad’en) er en udvidelse af mig selv til at manipulere min omverden, både fysisk og nu også socialt. Den er både et arbejdsredskab, min hukommelse, mit taleorgan og en fjernbetjening af min stedfortræder på internettet på bl. a. Facebook og LinkedIn. Igennem stedfortræderen deler jeg mine tanker (dem jeg vil dele) med alle, og mine tanker bliver påvirket af min færden i nettets virtuelle Læs resten
En robot krydser sit spor
En anden af Knud Larns novellekonkurrencer hed i 2009 “danskerne og robotter”. Jeg skrev novellen De danske tillæg. Siden Fanzine nr. 18 først nåede at blive udgivet i 2011, blev novellen nomineret til Niels Klim Prisen for bedste novelle i 2011 som eneste novelle i den samling, og det på trods af, at den ikke vandt prisen som bedste novelle det år konkurrencen løb.
Jeg skrev novellen samme år som jeg både læste Læs resten
Verschachtelt (Nøjsomhed)
Knud Larns tilbagevendende novellekonkurrencer havde i 2008 temaet “danskerne og tidsmaskinen”. Bidraget jeg skrev valgte jeg at tage med i Galaktiske forestillinger fordi det er den eneste anden tidsrejsehistorie jeg (indtil nu) har skrevet ud over “Sket er sket” i LUO3. Muligvis er den mere en parallelle universer historie end en decideret om tidsrejser.
Novellen indeholder flere i tidslinjer der er indlejret i hinanden. På tysk kalder man det verschachtelt, det er sådan et skønt ord. Selvom det på et tidspunkt ser ud som om hovedpersonen, aktivt ændrer på sin egen fremtid, bevæger han sig ikke ud af stedet, men gennemlever a la Groundhog Day ikke blot den samme dag, men resten af sit liv fra et og samme tidspunkt. Læs resten
En smutter på flere måder (Glitch)
Det var en eftermiddag for måske to år siden, hvor jeg så et undervisningsprogram i danskernes akademi på dr2. Det handlede om, at evangelierne i nye testamente var fan-fiction om figuren Jesus. Det var for mig første og eneste gang, at biblen på en sær måde gav mening efter jeg var begyndt at tænke selvstændigt.
Men det er ikke derfor jeg skrev Glitch.
Glitch er det eneste fan-fiction jeg nogenside har skrevet. Det var i anledning af en Fantasticon jeg skrev denne novelle. Da jeg skulle finde et univers at skrive om jeg legede med tanken om at skrive en fan-fiction over en passage biblen i det gamle testamente, men det var ikke mere end to sekunder før det næste der dukkede op var hele kontroversen om kristendom, kirken og the Matrix. Læs resten
Titelnovellen (Galaktiske forestillinger)
Galaktiske forestillinger tog sin begyndels da jeg udtænkte en megastructure som var en videreudvikling af Arthur C. Clarkes rumelevator. I stedet for at man bygger en rumelevator, hænger man en rumstation op i månen i et sindrigt system af wire på en sådan måde at en modvægt holder rumstationen i konstant afstand til jorden (1500 km). Modvægtens bevægelse fra stationen til månen og tilbage igen alle ca 29. dage udnyttes så som forsyningslinje af materiel og personale til månen. Stationen vil bevæge sig med ca. 1700 km/time over jorden. Forsyningstransporter vil således ikke skulle op på en hastighed på 20.000 km/t for at aflevere deres fragt til en station i kredsløb, men vil kunne nøjes med at
Mens jeg (Det tabte tordenæg)
Den næstældste novelle i Galaktiske forestillinger er Det tabte tordenæg. Den er samtidig også den eneste i samlingen der blev skrevet på originalt engelsk. Jeg skrev den som et bidrag til en novellekonkurrence i forbindelse med den store EuroCon der blev afholdt i Danmark i 2007. Opgaven lød på at skrive en novelle med fantastiske elementer (science fiction, fantasy osv.) på maksimalt 2007 ord. Dengang gav jeg mig selv udfordringen, at den både skulle være science fiction og indeholde noget så fantasy-agtigt som syv dværge, der levede og arbejdede i miner. Jeg endte med en historie på præcist 2007 ord.
Sjovt nok har Lars Ahn også taget en oversættelse af sit bidrag til EuroCon-konkurrencen med i sin novellesamling. Det drejer sig om Havfruens Himmelfærd
Jeg havde lige skrevet første version af T4NKE XPr1m3nt, og havde stadig noget research hængende i mit hovede om Orang Pendek (indonesisk: kort mennekse), et kryptozoologisk væsen fra Læs resten