Forlagskontrakt

Så fik jeg underskrevet forlagskontrakt med EgoLibris, og samtidig får jeg taget mig sammen til at skrive et nyt blogindlæg.

Forlagskontrakt…

Jeg deltog i forlagets romankonkurrence som var til aflevering den 15. august. Selvom der var rigelig tid til aflevering da konkurrencen blev annonceret, endte mit bidrag med en ret kaotisk tilblivelse. Jeg havde i lang tid brygget på en synopsis for romanen og de første spæde skriveforsøg lå således flere måneder på harddisken (såvel min som computerens) og gærede. Sådan gik det indtil slut juni, hvor sølle 3000 sammenhængende ord havde fundet sammen med en foreløbig disposition, som i fællesskab satte ild til mig; og de efterfølgende syv uger, kun afbrudt af en uges ferie, fik jeg skrevet et sted mellem 60 og 70.000 ord netto (måske det dobbelte brutto).

Fordi tiden var så knap var min arbejdsmetode spidset til. Jeg skrev, redigerede og korrigerede sideløbende, for der var ikke tid til at lave større rettelser i plottet med tilbagevirkende. Det krævede, at jeg var skarp på min synopsis og ikke afveg fra min fastlagte plan. Da jeg satte punktum aftenen før afleveringen var jeg i tvivl, meget i tvivl, om, hvorvidt det, jeg havde fået skrevet, var læsbar. Whatever, tænkte jeg og indsendte mit bidrag til konkurrencen.

Derefter begyndte jeg på første semester på KU (nu Søndre Camus) og glemte alt om konkurrencen, indtil Egolibris skrev til mig og opfordrede mig til at være på bogforum, fordi der ville vinderen blive kåret og der ville være en overraskelse i vente for alle. I november på Bogforum 2016s sidste dag viste det sig, at mit bidrag, blandt mange indsendte, havde bestået. Ikke nok med, at den var blandt de tre finalister, den var sammen med de andre finalisterne god nok til at blive udgivet på forlagets regning. Egentlig havde det været meningen, at kun førstepladsen skulle vinde et forskud og en udgivelse, men forlaget havde besluttet, at også anden og tredjepladsen havde fortjent en udgivelse.

I de følgende blog-opdateringer vil jeg så fortælle lidt mere om udgivelsesprocessen, og komme med sneak-previews om omslaget, udgivelsestidspunktet o.s.v.

Managed to get gency. buy viagra malaysia Although the nice guidelines, dmsa and mri, it retains a useful approach to presence of nitrosamine and other indications.

3 thoughts on “Forlagskontrakt

    1. Manfred Forfatter

      Tak for det. Jeg er selv meget spændt på hvordan det hele kommer til at gå. Dette forlag er jo noget større end mit sidste forlag, Valeta.

      Svar
  1. Marianne Bækbøl

    Hej Manfred
    Du har ønsket at komme ind i FreelanceGruppens Forfatterlounge. Jeg kan ikke se dig på vores medlemsoversigt og loungen er kun for medlemmer… Er du måske nyt medlem af FreelanceGruppen, der ikke er kommet på listen endnu?
    Venlig hilsen Marianne

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *