x-iansen

Vis stort kort

Mine første to måneder af kriseforårsaget lediggang har været lærerige. Ud over at jeg har lært at vende hver evig eneste 50øre i hånden og at gå på tilbudsjagt for at få dagpengene til at slå til, så har jeg også lært at se afslag i et andet lys.

I starten var det lidt hårdt at få det ene afslag efter det andet, hvor jeg fik at vide at jeg ikke slog til i det job jeg havde søgt. Det føltes uretfærdig, og det gibbede i mig at ringe til afslåeren (er det det tekniske begreb for den der sender afslag?) og fortælle ham eller hende, at han eller hun har begået en fejl ved netop at frasortere mig. Jeg lod dog være. Noget jeg er sikker på, de tohundredetooghalvtreds andre afslåede ansøgere også lod være med.

Men tænk hvis alle forsmåede afslagne jobvillige ringer til deres afslåere. Holder dem i telefonen i timer. Det vil piske en telefonstorm op, der får hedenganges ktas gamle kobber til at gløde så meget, at fodgængere på fortovetet får varme fødder. HR medarbejdere forsøger at holde skansen. Bliver nødt til at ansætte assistenter til at ride telefonstormen af, som ikke skal gøre andet end at lytte til de afslagne.

Men man kommer jo ikke bare ind fra gaden som lytter. Der bliver afholdt kurser i at lytte. Og kurser i at afholde disse kurser.

At lytte bliver en karriere, og man kan specialisere sig i at lytte indenfor brancherne. Lytteren til frisørbranchen skal kunne lytte til andet, end den til truckførerbranchen. Og marketingfolk kan ikke lyttes til på samme måde som revisorer.

Så antallet af gode lyttere er begrænset og nogle HR folk lytter derfor selv til de afslagne, bliver svage da de mangler den rette træning og i et anfald af medlidenhed ansætter alle ansøgere til samme job. Så en dag er der ikke flere ansøgere tilbage, fordi de enten deler job med hundredevis andre, eller skal lytte til folk der ringer fordi de har fået afslag. Og de ringer jo kun fordi de har tid nok da de deler samme arbejde med hundrede andre.

Jeg tror jeg ringer næste gang.

For alle dem, der her tyve dage til jul, ikke ved hvad de skal give i gave, har jeg fundet den perfekte gave. Kuglepenneholder lavet af en lårbensknogle (femurknogle).

Hvorvidt man kan få navnet af donoren at vide står der intet om. Heller ikke om det er fra en donor eller lavet i moderne materialer ( = plastik).

Semi automatisk avokado (eller nærmere frugt) katapult

Katapulten er i øvrigt monteret på Danmarks eneste selvkørende 2 hestes picnicbord med kuglegrill.

Tak til Sverri.

Her til aften var jeg træt af BOGFORUM. Fornemmelsen af at have blodige fødder og tinitus af at høre på så mange forfatterportrætter.

Men træt på den gå den gode måde.

Fordi jeg skal helt sikkert skal hen til stand 65 A i morgen. Se om armene stadig er løftet. For jeg selv kan næsten ikke få dem ned.

SFC var i tv på DR-kultur kanalen. Fra 21.20 til 21.35, var en af Adrian Hughes udsendte medarbejder, Kristian Leth, i fuld sving med at fortælle om sin yndlingsgenre, Science Fiction, og Niels Dalgaard fortalte.

Og jeg er med i kulissen - i overført betydning.

Der blev endda plads til et lille glimt af det halvanden meter store flamingo logo jeg selv har stået og skåret ud i mit mørke kælderrum, med den hjemmebyggede flamingoskærer, bestående af strømforsyningen, jeg byggede på værkstedskurset, et bord med galge jeg hurtig flikkede sammen til at holde konstantantråden og to fjedre fra en arkitektlampe, for at holde tråden stram.

Det blev til det rene fredagshumør om lørdagen.

Logoet mens det stadig står hjemme:

Og her  kommer senere billeder af standen.

Og da jeg bladrede Himmelskibet igennem, så jeg, at Refleksioner snart kommer i handlen hvor jeg har en novelle med.

Metrord anmelder, Thurston Magnus, har en anmeldelse af “den hemmelige dal. Om min novelle havde han at sige:

Manfred Christiansen får lov at runde af, med en historie om forbyttede identiteter ombord på et rumbskib, og som måske ikke glimrer med et sprudlende sprog, men dog fungerer fint i sin helhed, med en historie der vikler sig fint op og ned i gear.

Måske ikke glimrer med et sprudlende sprog… hmm. Måske, måske ikke. Så muligvis alligevel eller ej ikke. Nej. Det kan være såfremt i fald, eller i tilfælde af, og måske ikke til trods for, men alligevel… Hvis jeg, for at få det til at sprudle, skal skrive rumbskib, vil jeg da overveje mere alternative taster næste gang.

Siden næsten alle andre noveller også får en medfart, som om mindst en velment ros (som ikke så sjældent kommer alene) og mindst et kritikpunkt skulle ridses op til hver novelle, tager jeg det positivt.