Kloden rundt  80 science fiction historier 

Så er den her endelig. Erik Schreiber fra Saphir im Stahl Verlag er nu kommet igennem bogen og har givet os forfatterne lov til at forære bogen væk, sælge den eller på anden måde distribuere den bland venner og bekendte. Jeg vælger at give den væk, men hvis du vil kan du donere en 10er eller hvad du nu synes til mig på mobile pay. Eller til en af de andre forfattere. Læg en kommentar, og jeg sender dig mit mobile pay nummer. Din e-mail bliver ikke synlig. Her er linket Around the world in more than 80 sf stories

Around the world in 80 SF stories

En science fiction verdensantologi med mere end 80 forfattere med lige så mange historier

 Bland de danske forfattere har vi:

Manfred Christiansen med I morgen 

Flemming R.P. Rasch  med Korrespondance vedrørende bevillingsansøgning JNR 020309-123/KR

Klaus Æ. Mogensen med Farvel – Goodbye

Niels Gjerløff med Afrejse – Departure

Stig W. Jørgensen med Tiende september – 9/10

Patrick Leis med Genfærd

Kenneth Krabat med Afståelsens Veje – Avenues of Riddance

Opdatering 25/2-2016:
Jeg har lige bladret det lidt igennem. En del af historierne er på originalsproget, dvs. der er kinesisk, hebraisk, sanskrit, arabisk, græsk, kyrillisk, spansk, fransk, portugisisk og hvad ved jeg. Mange af historierne er der to gange – en gang på originalsproget og en gang til på engelsk

28 år på 2 minutter: en Curriculum Video

Skærmbillede 2015-12-02 14.02.46Lige nu er det populært med et video CV. En elevatortale man kan se igen og igen. Rund om på nettet er der nogen der tilbyder professionelt filmede og klippede movie-clips til den karriere-mindede retro-yuppie. At have et video CV knyttet til ens ansøgning, giver det hele et løft. Viser at man er med på beat’et. Er moderne og ikke bange for at at stå på scenen. Viser at man har den x-faktor.

Så selvfølgelig skulle jeg også lave et.

MEN Ligesom ved x-faktor er der nogen der har “det” mens andre bedre egner sig til en skyggetilværelse uden glamour og stjernestøv, hvilket jeg fik bekræftet, da jeg googlede Læs resten

Animation med begrænsninger

Det er alment kendt, at jo flere begrænsninger man får sat, jo mere kreativ bliver man. I dette tilfælde var begrænsninger tid. Jeg fik blot et par dage. Til at starte med, var det meningen at selve animationen skulle blive opdaget med et kamera og så blive afspillet hurtigt passende til et speak. Det skulle se amatøragtigt ud, så vi sparede på lys og udstyr. Vi gik i gang med at lave optagelserne, men da jeg begynde at redigere filmen, var der tydeligt alt for amatøragtigt. Hovedet kom hele tiden i vejen, lyset var dårligt og det var så godt som umuligt at fjerne hjælpestregerne. 

Øv øv.

Så huskede Jeg en funktion i Photoshop, som jeg engang da jeg havde den samme tilføjelse til en serie billeder som jeg kun kunne lave med musen i frihånd. Funktionen kunne optage musebevægelser. Når jeg rentegner frihåndstegning i Photoshop, gør jeg i forvejen det, at jeg har en rå skitse i ét lag i fx. cyan, og så laver jeg et lag ovenpå hvor jeg tegner med min pen på min Wacom-tegneplade. Og med Quicktime har jeg ved flere lejligheder optaget filmklip på skærmen som jeg ikke kunne  downloade. 

Tidsbegrænsningen som nu yderligere var skrumpet sammen til blot en dag fik min hjerne til at lave krumspring og nye forbindelser. Jeg optog blot hvordan jeg rentegnede de rå skitser med Photoshop optagefunktionen og afspillede den igen mens jeg optog det med Quicktime. 

Vupti 

Indhentet af tiden … engang i fremtiden

Min i stigende grad uaktuelle fremtidsroman bliver endnu engang indhentet af tiden. Denne gang er det snarere en spådom end en faktisk opfyldelse. Seneste nummer af Illustreret Videnskab bragte en artikel om hvordan forskere planlægger at transplantere menneskelig bevidsthed over i en kunstig »beholder«. Det vil ifølge journalisten ske i året 2045. I min roman T4nk3XPr1m3nt lader jeg det ske i året 2067. Cirka en måned før min 104 års fødselsdag (så vidt jeg kan huske). 

Eneste ting der var tilbage der kunne holde den en smule aktuel.

Nye ideer til noveller og romaner

Jeg har lavet en idegenerator til noveller. Du finder den øverst i højre kolonne.  Det er ikke en patentløsning til novelleskrivning. Det er mere en metode til at få inspiration. Ordene har i sig selv kun den betydning du lægger i dem. Derfor har nogle kombinationer ikke særlig meget effekt på dig, mens andre giver et festfyrværkeri af inspiration som næsteN hælder ordene ud af ærmerne, gennem fingrene, ind i tastaturet og op på skærmen.

Det er et javascript som har en række betydningsladede ord i tre forskellige arrays, med i alt 92.070 kombinationsmuligheder.

Der er én idegenerator for realistiske historier, og en for science fiction. Og snart kommer én til horror historier. Og fantasy.

Det er sådan set ikke begrænset til noveller. Min roman The Real Houdinis (se mere her)begyndte sit liv med et tryk på den realistiske knap: flyvemaskine, spænding, falde

Prøv den før din nabo..

Stoppet

Søndag for en uge siden, om aftenen den 17. maj, sad jeg ved computeren og skypede med en ven. Jeg bemærkede at cursoren ikke bevægede sig som forventet, da jeg skulle flytte nogle åbne vinduer rundt på skærmen, og jeg tænkte om det måske var batteriet i min trådløse mus der var flad. Jeg så over på musen for at tjekke om der var liv i dens diode og var forundret over at musen ikke vendte bunden i vejret sig da jeg gav min hånd kommandoen til at dreje. Efter et lille øjeblik vendte hånden sig alligevel. Den slap musen og drattede ubehjælpsom ned af bordpladen. Forundret sagde jeg, at vi blev nødt til at afbryde vores konference, fordi der var et eller andet galt med min hånd jeg lige skulle få styr på.

Læs resten

Bibliotekspengenyt

Så skete det.

The Real Houdinis

The Real Houdinis

Efter flere år som GUF (gammel ukendt forfatter) er jeg endelig kommet på listen for modtagere af bibliotekspenge.

Værkerne, jeg har stående på bibliotekshylderne, er naturligvis “the Real Houdinis” med 132 bøger på 60 biblioteker. Men min novellesamling Galaktiske Forestillinger“Galaktiske Forestillinger” har også spyttet i kassen (med knap ti procent af det samlede antal points). Det vil sige at bibliotekerne har valgt at købe mine værker i et omfang, som udløser flere end de berygtede kr. 1.534,- som er den nedre udbetalingsgrænse.

Fedt, for det betyder nemlig, at jeg er anerkendt forfatter.

“Sort of”, som man siger på engelsk. Der er endnu ingen der har skrevet en artikel om mig på Wikipedia. Jeg kunne selvfølgelig gøre det selv, men jeg synes ikke det er spor fedt at skrive den selv. Og i øvrigt vil artiklen blive ret kort.

Nå men tillykke med mig selv. For en del af pengene købte jeg mig en ismaskine (med kompressor) og de første to værker på den maskine blev en vaniljeis med chokoladestykker, og en mangosorbet.

Så sig ikke at det ikke kan betale sig at skrive.

Råd fra de professionelle?

Der er nu gået seks uger siden jeg fratrådte min stilling. I mellemtiden har jeg søgt alt der var at søge indenfor mit felt, hvor jeg havde de krævede kompetencer, plus et par hvor jeg ikke havde kompetencer eller som lå udenfor mit felt, bare for at møde kravtet om to stillinger pr. uge.

Hmm…

Jeg har søgt råd både på jobcentret og hos min fagforening, om hvad jeg skal gøre, for hver eneste stilling jeg søger, får et sted mellem 300 og 400 ansøgninger. Hvad med videreuddannelse, eller omskoling? For det er jo tydeligt, at der ikke er arbejde nok indenfor mit felt. Det jeg her for at vide er, at jeg skal have været arbejdsløs længere tid for a blive berettiget til omskoling. Hvis jeg så spørger, hvad jeg så kan søge af arbejde, hvor der er behov for arbejdskraft, og hvor jeg kan komme ind uden omskoling, får jeg ikke andet end et træk på skulderne.

Danmarks største portal for jobsøgende, jobindex.dk, burde være et sted hvor man kan finde råd. Det må jo være nogen professionelle der sidde derinde, så jeg har set nærmere på deres forslag. Jeg skal for eksempel aktivere mit netværk, men undlade at fortælle at jeg er arbejdsløs. Jeg skal i stedet finde dem jeg tror kan hjælpe mig i min situation og bede om et møde til sparring. Hvordan hulen har de tænkt sig det skal kunne lade sig gøre? Hver eneste jeg kunne forestille mig at spørge om at komme til et møde vil inden jeg kommer gerne vide, hvorfor jeg vil mødes med dem, og jobindex.dk foreslår at jeg skal lyve?

Det er ikke nogen god start på et møde.

Bagest i køen … Igen

Frustration.

Jeg har prøvet det før. Ingen overraskelser der. Jobcenteret og a-kassen kræver, at jeg er aktivt arbejdssøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet i den normale arbejdstid. Jobcoachen mener at den bedste vej til succes er at være engageret, når jeg skriver min ansøgning. Vender vrangen ud på mig og indledningsvis fortæller hvor motiveret vil være, når jeg begynder at arbejde for lige netop den virksomhed jeg sender min ansøgning til. 

Og så ligger de der, stillingsannoncerne indenfor mit fag som allerede inden jeg begynder at komme ind i selve substansen af jobbets indhold lader skinne igennem, at den de søger helst skal være rimelig nyuddannet med masser af viden indenfor de nye teknologier og gerne vil arbejde gratis for at få fyldt ud i porteføljen, så man næste gang, eller gangen efter kan få det job så man kan få den indtægt der svarer til de udgifter man allerede har pantsat sit liv til for kunne at have. Så jeg kan godt pakke mine 30+ års erfaringer sammen, og skrive friskfyragtigt at jeg, min alder til trods, er netop den de har ventet på. 

Og så kommer de så, afslagene. Det ene efter det andet. Som stolt proklamerer at de aldrig har fået så mange ansøgninger og at udvælgelsen har været svær. Og at de er gået videre med kandidater der i endnu højere grad har de kvalifikationer de leder efter end jeg har. Men alligevel tak for interessen.

Første gang jeg blev ufrivillig arbejdsløs, gik der et år før jeg mistede interessen for at skrive engagerede ansøgninger hver gang. Denne gang gik der to uger. Frustrationen over at få afslag uanset om mine kvalifikationer passede perfekt stikker stadig dybt inde i mig. Det hjælper heller ikke at der for fire år siden blev opslået cirka tyve relevante stillinger om ugen, mod de to om ugen i dag. 

Et lille regnestykke. HR i virksomheden har måske afsat en arbejdsdag for at finde de egnede kandidater. Der kommer 400 ansøgninger. Det er 50 ansøgninger i timen. Der bliver lidt over et minut pr. ansøgning. Med en læsehastighed på 150 ord pr. minut, plus tid for at åbne dokumentet og overveje om kvalifikationerne er relevante, bliver der plads til en tekst på længde med dette indlægs første afsnit, hvor jeg både kommer med motivation og baggrund. 

Hmm…

Hvordan kan jeg være engentlig undgå at blive frustreret?

Nominering til Niels Klim

Så er der kommet en nominering af en af mine noveller.
Eneste Science Fiction novelle jeg fik udgivet i 2014. Min egenskab som formand af SFC har gjort at jeg ikke har syntes det var passende at indsende historier til “lige under overfladen” men jeg har skrevet et par alligevel.
Stay tuned
Opdatering lørdag aften 21. Februar.
Min historie hedder Sværmen i antologien Undergang som kan lånes gratis på ereolen her
Jeg har skrevet om den før her og her

Anmeldelser af The Real Houdinis

Det er lidt en overvindelse at google efter anmeldelser, når de første er par stykker der er røget ind ikke er det der ligner positive. Overhovedet. Et par med positive ord er der da, men størsteparten af de læsere, der har taget pennen i hånden, giver ikke meget for den.
Således må det jo være sandt, når de fleste siger det forholder sig på den måde. Fire dårlige plus en god giver stadig en dårlig.
Hvad jeg ikke kan få til at passe ind i ligningen er, at dem der har læst den og har taget beslutningen om at udgive den, har været begejstrede, ellers var den jo ikke gået videre, ville jeg da mene. Det er et professionelt forlag , som skal leve med og af beslutningen. Til historien om romanen hører også, at den lige ved og næsten blev antaget hos to andre forlag, eller i det mindste blev jeg bedt om at lave en omskrivning, og så sende den ind igen. Det ene forlag var People’s Press, som jo ikke ligefrem hører til de små aktører, og det andet forlag have fået lavet en lektørudtalelse, der roste dens kvaliteter, men også påpegede fejltrin der burde rettes, (og som jeg mener jeg har skrevet mig ud af).
Hvad er det så de “fremmede” læsere mener der er gået galt?
Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad hver eneste anmelder har ment, for at forsvare min barn. Jeg vil heller ikke komme med en læsevejledning. Jeg vil blot lægge en iagttagelse i disse linjer.
Fælles for nogle af de fremmede anmeldere er, at de ikke mener det er en krimi, selvom der står krimi på omslaget, og at de hellere ville kalde det en konspirationsthriller.
Enig, men hvad er der blevet af ikke at dømme en bog efter dets omslag?
Hvad den mere heller ikke er, er en spøgelseshistorie, en gyser eller noget horrorsplatter, selvom den også indeholder sådanne elementer. Det er der indtil nu ingen, der har kommenteret
Jeg tror, hvad jeg har skabt er et monster. Et misfoster der ikke kan kategoriseres efter genrekonventionerne. For nogle var det så en god læseoplevelse, for andre noget hø.
Håber derfor, at de der vil finde en god læseoplevelse, vil finde bogen trods de blandede anmeldelser.