Måske har nogen læst Martiville 2023. En novelle af Rasmus Brink Pedersen som jeg synes er rigtig god.
Ad svært forklarlige årsager er jeg nu blevet en del af et skriveprojekt som skal ende i en udgivelse en gang senere på året. Mine erfaringer med kollektive skriveprojekter har altid været af den mindre gode slags. Oftest stritter den endelige historie i alle retninger. Men det her projekt virker på en eller anden måde som om det bliver virkelig godt. Både på grund af menneskene der er involveret og grundkonceptet.
Cosy Catastrophe
Projekt er sat i gang af samme Rasmus Brink Pedersen og rammen om det er NLHspace på Vesterfælledvej.
Det første møde var i søndags. Med skriveøvelser der endte i en række katastrofer.

Folkene der er involveret er for den største del unge kunstnere.
Pudsigt nok kom jeg til at tænke på den unge Clement Frederiksens drøm om at bo i et kunstnerkollektiv i min roman “T4NKE XPr1m3nt”. Mon det engang var min drøm der nu går en smule i opfyldelse?

Og jeg er nok “særlingen” i denne samling både af alder og af baggrund.

Jeg fandt på denne illustration mens jeg tænkte over “victory” håndtegnet og at skyggen ville ligne en kanin. Jeg tegnede den hurtigt i Illustrator for ikke at glemme den. Efterfølgende gik jeg på nettet fordi jeg var sikkert ikke den første der fandt på den joke. Til min store overraskelse var der nogen der havde løst den næsten identisk. Hvordan jeg er “kommet til” at tegne det samme, er mig en gåde. I al fald har jeg ikke bevidst set tegningen et andet sted.
Nu kommer det store spørgsmål: Kan man anklage mig for plagiat?
Og vil jeg kunne anklage Monrad & Rislund for plagiatisme, når jeg nu ved, at jeg fandt på vittigheden med marsvinet og gaffatape en eftermiddag i køkkenet på kollegiet i 1984 og M&R kom med den nogle år senere.

… har jeg besluttet at trække den ene novelle.
Det var en svær beslutning. Jeg må indrømme, at den ene og alene er fordi jeg gerne til vinde. På den ene side er det da en enorm anerkendelse af mit arbejde, at to af mine noveller blev nomineret til en Niels Klim, samtidig er det lidt irriterende, at der er i samme kategori, hvor jeg muligvis trækker fra mig selv, ved at de stemmeberettigede, der muligvis vil belønne mit samlede arbejde, vil fordele sig på begge nomineringer, og så vil det samlede antal stemmer for den bedste af mine noveller blive lavere.
Jeg synes selv, at Peblingesøen er den bedre novelle, så det er den jeg vælger at beholde i konkurrencen.

Jeg et nødt til at tage en beslutning. Mine to nomineringer til årets Niels Klim er i samme kategori. Jeg kan vælge at fortsætte med begge noveller, eller trække den ene tilbage i håb om at den der ikke have valgt at give deres stemme til den jeg har trukket tilbage vil give deres stemme til den jeg vælger at fortsætte med.

Jeg vil sove på den beslutning.

Siden januar har jeg været fast på ærindeplansen og vænnet mig både til indtægt og mangel på tid jeg frit kan disponere over. Derfor har min gode vane med regelmæssige opdateringer på denne blog haft en pause. Jeg har også haft svært ved at finde tid til omslagsdesign og historieskrivning. Og så var det det kulsejlede samtidsromanprojekt, hvor jeg hårdt kæmpende kun nåede en tredjedel af vejen. Jeg har fået skrevet et bidrag til LUO7, som skal igennem en sidste korrektur og tegnet to omslag, jeg lige skal lægge sidste hånd på.
På arbejdet har jeg aggeret projektleder for firmaets stand på en rejsemesse. Det har været meget krævende, men indbragte mig min første nominering til månedens medarbejder – i sjov. Så her vil jeg nok ikke modtage nogen pokal af glas.
De to andre nomineringer stammer fra Arbejde jeg har begået sidste år. To af mine noveller er blevet nomineret til Niels Klim 2012.
TO!
Det drejer sig om “Den indre fjende” i min egen novellesamling, og “Peblingesøen” fra LUO6. Selvfølgelig vil jeg i løbet af kommende weeknd lænke til en tilgængelig onlineversion for gennemlæsning her fra hjemmesiden.

På Litteratursiden.dk har Jette Holst skrevet en anmeldelse af min novellesamling som jeg er pave stolt af.
Hun skriver blandt andet:

Der udgives ikke så meget dansk science fiction. Science Fiction Cirklen gør dog en stor indsats for at ændre på det, og Manfred Christiansens ”Galaktiske forestillinger” understreger, at man både kan finde kvalitet og underholdning i genren.

En klar anbefaling herfra.

Jette Holst blogger på sin egen gyserhjemmeside og er rigtig flittig til at anmelde udgivelser fra Science Fiction Cirklen på blandt andet Litteratursiden.dk.
Så en stor tak til Jette herfra.

Så kom den endelig. Lektørudtalelsen.
Uden de store overraskelser dog. Den vil finde lånere som interesserer sig for science fiction. Ingen ovenud positiv hyldest, men heller ingen nedsabling.
Men hvis du føler dig fristet af omslaget og af bagsideteksten, bliver du ikke skuffet. For ifølge lektøren:

Forsidens collage af en måne, et rumskib, en rød løber og en stjernehimmel rammer indholdet godt ind. … Bagsideteksten formidler indholdet klart.

Og så bliver jeg lagt i skuffe (og ikke i ske) med Gudrun Østergård og A. Silvestri.

For fristelsens skyld følger derfor omslag og bagsidetekst.

Galaktiske forestillinger og tankeeksperimenter

Hvordan kan man misforstå nogen, som man ikke kan tale med? Kan man kede sig ihjel, når man er udødelig? Har kunstige intelligenser kunstige følelser? Og hvordan kan man lave en reklamefinansieret fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, uden at bygge en bro eller bore en tunnel?
Spørgsmål du ikke vidste var nødvendige at stille, men som du så alligevel finder svar på i denne novellesamling.
Med humor, horror og hjernespind tegner og fortæller Manfred Christiansen nogle galaktiske forestillinger der strækker sig hele vejen fra kosmos til kosteskabet.