Kort nyt – bandoneon fortsat – men mere roman

Projekt bandoneon står i stampe. Uni og freelance tager tid, så jeg kan ikke tage et par timer ud af kalenderen, så jeg kan stå i kælderen og bygge videre på min bandoneon-stemmeanordning. Til gengæld er vi kommet et skridt længere med min roman, Magt: Jeg har snakket med projektlederen der har ansvaret for min roman, og han spurgte mig efter ideer til omslag. Jeg forklarede dem først med ord. Så foreslog han, at jeg skulle komme med et visuelt forslag, så jeg sendte et billede. Det er de glade for så vi går videre med. Jeg laver altså selv mit omslag (det foreløbige forslag ses til højre). Jeg venter dog stadig på, at en redaktør snart tager fat. Et par navne er blevet nævnt, så jeg venter med spænding på, hvem det bliver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *