x-iansen

I går aftes var en alienhåndfuld (den intergalaktiske race med ni fingre) forfatterne til “Lige under overfladen – den hemmelige dal” forsamlet for at diskutere udgivelsen speciel og science fiction generel.

Cirka tyve minutter over syv kippede forholdet. Gudrun kom ind og så var der flere forfattere end publikummer.

Her sad vi så Lars Ahn, Claus Æ. Mogensen, Gudrun Østergaard, A Silvestri, Richard Ipsen, Simon Christiansen, Flemming Rasch og jeg. Linet op som the “usual suspekts”. Og Lars Ahn fotograferede os. Lise Andreasen, som også er repræsenteret i antologien, valgte at tælle med som publikum. Carl-Eddy var berettiget stolt over at kunne præsentere “sine forfattere” og havde forberedt en række spørgsmål til alle, så alle var med på et eller andet tidspunkt.

Jeg havde desværre ikke fået læst alle novellerne og forfatterne til fire af dem jeg havde læst var ikke med denne gang. Jeg havde ellers regnet med at Lonni Krause ville dukke op.  Så jeg kunne kun snakke med om Lars Ahs “Alien Ghost Ballet” og ” A. Silvestris “Godnat”.

Vi kom vidt omkring. Inspiration til netop vores historie, hvordan vi fandt ud af at der var en antologi på vej, og hvad novellens fremtid ville være. Bibliotekaren (i publikummet) mente at novelleantologier ikke havde nogen rigtig fremtid i biblioteket, da kunderne efterspørger romaner. Jo tykkere, jo bedre. Helst en hel serie.

Så Stig Larsen fik en over nakken (primært af mig) som han nok ikke kunne mærke og Harry Potter fik også en tur som han sandsynligvis heller ikke kunne mærke.

Det var spændende  at møde de andre. Høre deres bud på en nær og fjern fremtid. Jeg håber ikke det er det sidste jeg hører fra den front. Og jeg håber at mit kommende bidrag (måske flere) vil blive optaget i den næste antologi.

Jeg er meget tilfreds med at jeg tog med, selvom jeg skulle have været til forfatterskolen.

Jeg tror også, at jeg var den eneste af forfatterne der tillod sig at forlange en autograf. Pinlig har jeg helst altid været

Første aften på forfatterskolen SAXO.

Store udfordringer, mere inspiration, nye impulser.

Eller bare puls.

Tretten forfatterwannabees med samme mål: at skrive det ultimative værk. Eller bare noget en anden vil læse og synes godt om langt hen ad vejen. Fælles for os alle er tilsyneladende, at en lottogevinst af den store slags kunne være dejligt. Mere end det. Fremragende. Super. Lige det vi stod og manglede.

For så kunne vi bruge tid på det manuskript der ligger i skuffen og endelig få det gjort færdig. Få det udgivet. Få nogen anden end vennen, kæresten eller konen til at læse det. Nok mest manden, da der var elleve trettendedele kvindelige elever.

Lad lottokuglerne blive kastet den rigtige vej.

På fyldepennen har der været udskrevet en Science Fiction novellekonkurrence. Helene Svolgart står for gennemførelsen og har selv en novelle med.
Betingelserne er som følger: max. 4500 ord om en konspiration eller konspirationsteori, det skal foregå indenfor de næste 150 år og være i vores solsystem.

Og dommerpanelet er sat på arbejde. Der er 19 bidrag. Jeg har selv en novelle med. Jeg har indtil videre læst de otte (ni med min egen). Der er en del helt okay bidrag, men der også noget mindre heldigt imellem.

Spændingen stiger.

Hvem løber af med sejren?

Så vil jeg henlede opmærksomheden på en blog.

Kenneth Krabat

Hvorfor?

Det er bare interessant.

Også podkastprisen (check it out). Det tænkte jeg selv på, jeg mangler bare et lydstudie, og en pænere stemme, lidt mindre dialekt, en læsefærdighed på mere en syttenenhalv…