Forfatterpræsentation i Valby

I går aftes var en alienhåndfuld (den intergalaktiske race med ni fingre) forfatterne til “Lige under overfladen – den hemmelige dal” forsamlet for at diskutere udgivelsen speciel og science fiction generel.

Cirka tyve minutter over syv kippede forholdet. Gudrun kom ind og såvar der flere forfattere end publikummer.

Her sad vi så Lars Ahn, Claus Æ. Mogensen, Gudrun Østergaard, A Silvestri, Richard Ipsen, Simon Christiansen, Flemming Rasch og jeg. Linet op som the “usual suspekts”. Og Lars Ahn fotograferede os. Lise Andreasen, som også er repræsenteret i antologien, valgte at tælle med som publikum. Carl-Eddy var berettiget stolt over at kunne præsentere “sine forfattere” og havde forberedt en række spørgsmål til alle, så alle var med på et eller andet tidspunkt.

Jeg havde desværre ikke fået læst alle novellerne og forfatterne til fire af dem jeg havde læst var ikke med denne gang. Jeg havde ellers regnet med at Lonni Krause ville dukke op.  Så jeg kunne kun snakke med om Lars Ahs “Alien Ghost Ballet” og ” A. Silvestris “Godnat”.

Vi kom vidt omkring. Inspiration til netop vores historie, hvordan vi fandt ud af at der var en antologi på vej, og hvad novellens fremtid ville være. Bibliotekaren (i publikummet) mente at novelleantologier ikke havde nogen rigtig fremtid i biblioteket, da kunderne efterspørger romaner. Jo tykkere, jo bedre. Helst en hel serie.

Så Stig Larsen fik en over nakken (primært af mig) som han nok ikke kunne mærke og Harry Potter fik også en tur som han sandsynligvis heller ikke kunne mærke.

Det var spændende at møde de andre. Høre deres bud på en nær og fjern fremtid. Jeg håber ikke det er det sidste jeg hører fra den front. Og jeg håber at mit kommende bidrag (måske flere) vil blive optaget i den næste antologi.

Jeg er meget tilfreds med at jeg tog med, selvom jeg skulle have været til forfatterskolen.

Jeg tror også, at jeg var den eneste af forfatterne der tillod sig at forlange en autograf. Pinlig har jeg helst altid været

4 tanker om "Forfatterpræsentation i Valby"

  1. gudrun

    Det var et fint arrangement – meget inspirerende og sjovt at se ‘flokken’.
    Ja, det med det pinlige må jeg med min sene ankomst så melde mig ind i…
    Linket til min hjemmeside er… ja, hvad skal jeg sige… det har ikke så meget med science fiction at gøre, men hvis du tilfædigvis kender en der stammer, så…

    Svar
  2. Carl-Eddy Skovgaard

    Tja som jeg skrev til alle deltagere i aften:

    Mange tak for I går.
    Jeg synes det gik rigtigt fint.. Selvfølgelig kom vi langt udenfor “dagsordenen”, men det er jo netop meningen med den slags paneler. Det er mere om at lære om forfatteren bag novelle, end om selve historien.
    Jeg synes at de 3 timer gik enormt hurtigt.
    Vi kom langt rundt, og jeg regner med at publikum blev klogere og som jeg hele tiden også har sagt at i også fik noget ud af hinanden.
    Som sagt: mange tak for en givtig paneldebat.

    Det holder stadigt 🙂
    Jeg synes det var en rigtig god aften

    Svar
  3. Lonni

    Hej Manfred 🙂

    Jeg troede at det kunne lade sig gøre at “kringle den” uanset job/rejsetider og det læse. Men det faldt slet ikke i hak. Tænkte at det var brand-ærgerligt, men kunne ikke få det til at løbe rundt. Så jeg måtte undvære arrangementet i Valby. Men det lyder som om I var et par stykker i panelet? Det lyder som om I havde en fin aften 🙂

    Mange hilsner
    Lonni

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *