x-iansen

Der var alligevel en belønning:

Og så kan jeg selv indsætte navnet! Ej, hvor er det godt lavet.

Så er scriptfrenzy.org et overstået kapitel. Det vil sige, jeg mangler stadig det sidste kapitel. Men jeg nåede til side 101, og det var det der var målet: at skrive 100 sider filmmanuskript på en måned. Jeg mangler bare det sidste kapitel. De sidste 23 hektiske minutter med action, hvor løsningen bare ikke vil komme nærmere, og det til sidst kommer til at ende helt anderledes end helten havde tænkt sig.

Men de må vente.

Først vil jeg lære HVORDAN man overhovedet skriver et filmmanuskript. I går bestildte jeg bogen med den meget passende titel “Screenwriting for dummies” på Saxo.com  (på bogdag var der 20% rabat på alt). Dernæst vil jeg så læse om alt det jeg har gjort rigtigt og forkert, og så vil jeg skrive resten frem til FADE OUT.

Men så kommer spørgsmålet: Var det det?

Var det virkelig det? Har jeg bare brugt en måneds fritid (ok så, det blev til 9 af mine aftener i paradis for skrivenørder) på at skrive et filmmanuskript til en film der kun er foregået inde i mit hoved?

Det værste var faktisk det antiklimaks da jeg uploadede PDF filen til scriptfrenzy for at et tælleprogram kunne kontrollere antallet af sider. Jeg forventede en fanfare. At min side derovre blev forsynet med en guldmedalje. Eller at mit navn ville dukke op på forsiden, men der skete intet.

Absolut intet.

Nada. Zip. Garnichts.

Burned out and faded away.

Det ka’ sgu da it væ richde.

Jeg må nok affinde mig med, at jeg ikke er kendt nok til fanfarer, stretch limos og røde løbere.

Endnu!

Trekkies vil vide at det er en replik af dr. McCoy i det afsnit hvor Spock har fået fjernet sin hjerne. De helt kvikke vil ligeledes vide hvilken Stardate det var (5431.4 hvis du skulle finde på at spørge), og at de når at få Spocks hjerne tilbage inden kroppen går i forfald.

Min hjerne er gået og har glemt at lukke lyset. Jeg besluttet mig for at skrive et filmmanuskript på 100 sider over de næste 30 dage, og jeg er ikke engang hjemme i påsken. Hvad værre er, jeg er ikke engang hjemme næste weekend eller weekenden efter påske!

Jeg kan nu også diagnosticeres på den måde og stille mig et hjørnet med de andre hjernedøde skrivenørder, der mener, at det er sjovt at skrue forventningerne så langt ned at man kan nå det på en måned.

Det kan være jeg var et nummer for kæk, men jeg har et plot fiks og færdig og jeg har før prøvet at skrive meget, på kort tid…

Hvorfor jeg gør det, spørger du.

Hvorfor ikke.