Kategoriarkiv: News

Stoppet

Søndag for en uge siden, om aftenen den 17. maj, sad jeg ved computeren og skypede med en ven. Jeg bemærkede at cursoren ikke bevægede sig som forventet, da jeg skulle flytte nogle åbne vinduer rundt på skærmen, og jeg tænkte om det måske var batteriet i min trådløse mus der var flad. Jeg så over på musen for at tjekke om der var liv i dens diode og var forundret over at musen ikke vendte bunden i vejret sig da jeg gav min hånd kommandoen til at dreje. Efter et lille øjeblik vendte hånden sig alligevel. Den slap musen og drattede ubehjælpsom ned af bordpladen. Forundret sagde jeg, at vi blev nødt til at afbryde vores konference, fordi der var et eller andet galt med min hånd jeg lige skulle få styr på.

Læs resten

Nørderier

Jeg læste med stor interesse den blandede anmeldelse som antologien “Undergang” fik af Anne-Marie Vedsø Olesen. På den ene side fremhæver hun de litterære kvaliteter af blandt andre Silvestri, Gudrun Østergaard og Harris Carlsen, på den anden side beklager hun sig over “… for mange uopfindsomme feel bad-fortællinger for de teknologi- og klimaforskrækkede til, at den bliver skarp som helhed.”( bl.a. min fortælling). Disse gode/bedre forfattere er så åbenlyse talenter mener hun, at de burde vriste sig fri fra disse genrenørderier, (tilføjet lørdag kl. 13.30:) og skrive store værker udenfor nørdkredsløbet.

Og det kan hun jo have fuldstændig ret i.

Jette Holst var i hendes anmeldelse af Underganglitteratursiden.dk af en helt anden holdning. Hun nævnte blandt andre mit bidrag som en klassisk undergangsfortælling. Derudover var der også nogle noveller som hun ikke mente hun havde forstået.

Det er lidt tankevækkende hvordan to læsere kan være så uenige.

Læs resten

Nu går det pludselig stærkt

IMG_0007-0.JPGI går aftes, mens den pulled pork, som jeg begyndte at tilberede dagen før, lå på niende time i ovnen, fik jeg redaktionskorrekturen for romanen “the Real Houdinis” fra Valeta og har nu en skræmmende overskuelig tidshorisont til at levere manuskriptet tilbage til videreforarbejdning. Det er lidt underligt at forestille sig, at der ligger en roman i indbakken, som bare venter på at blive gjort klar til at blive udgivet.

Ligesom den pulled pork, som efter et døgn i marinade og ni timer i ovnen, bare manglede at få en time ved 200°C sammen med tilbehøret, skal min roman nu, fire år (siden ideen blev undfanget) og et par omskrivninger senere, bare lige gøres færdig. Til min milde overraskelse er der ikke så mange store ændringer, hvilket kan forklares med, at jeg ved forskellige lejligheder allerede tre gange har væltet hele indholdet en halv omgang.
Og konsulentkommentarerne, dem som har vurderet, redigeret og korrekturlæst romanen, er da også positive.
Her et par eksempler på kommentarer:

”Super god roman, der byder på så mange overraskelser, at man helt taber pusten.”
”En forfatter, der virkelig har sat sig ind i myter og historiske fakta.”
”Det har været en fornøjelse at læse.”

Så ligesom den pulled pork, der tog over et døgn at tilberede, faldt i gæsternes smag, håber jeg at romanen også finder en tilfreds læserskare.

Bøger og Ukulele Madness

Projekter der kører på skinner: Min novellesamling “galaktiske forestillinger” er fint på vej på tysk, jeg har set omslaget til min roman som udkommer til efteråret hos Valeta, og mit sindsyge ukuleleprojekt har resulteret i to færdige ukuleler.
Her et par billeder…

20140604-075113.jpg

20140604-075140.jpg

Meget personlig ConRep fra Bogforum2013

Det er måske at bevæge sig hinsides fandomregimet, at komme med en ConRep fra Bogforum, men på en måde er Bogforum jo en ”Convention” for de bibliofile. Så hermed min egen meget personlig reportage fra en weeken d blandt bøger.

De store forlag

Jeg siger det med det samme. Jeg gik udenom de store forlag ene og alene af den grund, at de forsøgte at sælge bøger på kendiseffekten. Det er da meget mulig af Frödin eller Rene Toft Simonsen kan skrive andet og mere end en Læs resten

Indhentet af tiden

Så har SkyCity fået en lænke til virkeligheden. Det måtte jo komme …

SkyCity er min første Science Fiction novelle som jeg har fået udgivet. Den blev bragt i den første antologi i Lige under overfladen serie. Et hus bygger sig selv, men programmet til byggeplanen har en fejl, og huset ved ikke hvornår det skal holde op med at vokse.

Haves: dødt barn i plastikpose – ønskes: råd til genoplivning

Forudsigelige film

For nogen dage siden fik jeg et link fra en af mine venner som forklarede, hvorfor alle block buster film, der p.t. forlader Hollywood, ligner hinanden til forveksling. Svaret er bogen om det gode manuskript, Save the Cat.
I bogen finder den spirende manuskriptforfatter, en opskrift på det sikre filmmanuskript, som manuskriptside for manuskriptside (og dermed minut for minut) beskriver hvilke ingredienser der skal bruges hvor, hvornår og til hvad. Mere detaljeret end grækernes regler for versefødder og tragedier. Så detaljeret, at man Læs resten

Nu har nutiden snart helt indhentet den

Endnu en “opfindelse” jeg har udtænkt i min roman T4NKE XPr1m3nt har fundet vejen til virkeligheden. I romanen beskriver jeg hvordan Clement ved hjælp af statiskiske modeller laver et program der rimelig detaljeret kan se ind i fremtiden. Politiet i USA er netop i færd med at tage et avanceret computerprogram i brug som skal forudsige kriminalitet.
Nu mangler jeg næsten bare, at der findes en organisation, som fingerer terrorangreb for at få tildelt flere midler til terrorbekæmpelse.

Hvem ved. Måske vil Niels Dalgårds efterf. om en halvtreds til hundrede år finde den på det Kongelige Bibliotekts elektroniske arkiver (hvor den lige nu også befinder sig) og genudgive romanen?

Lige under overfladen 7

Jeps jeg er med også denne gang. LUO7.
Min historie hedder “mod bedre tider” – en tidsrejse historie med fortsættelig genskrivning af fremtiden. Og så ikke mere om den.
Blandt de udvalgte er “a lineup of the usual suspects”, som Rasch, Ahn, Østergård (som leverer titelnovellen), Silvestri, Krabat, Rugård, Krause m.fl. der flere gange har været med i de tidligere LUOer, plus en flok nye navne.
I år bliver der to udgivelser, hvor den ene kommer nu og den anden omkring tiden for Bogforum. Som det næsten er tradition for SFCs husgrafiker, leverer jeg også denne gang omslaget. Til begge.
Men nu til noget helt andet.
Jeg havde en underlig og litterærlig oplevelse. I mit forsøg på at finde ud af, om jeg er på vej til at blive en anerkendt forfatter så jeg endelig kan få anbragt et (bestemt) manus hos et anerkendt forlag for ikke at skulle gribe til selvudgivelse, støvsugede jeg rutinemæssigt internettet for titler jeg har skrevet for at se, om der er andre end personer i SFC-/Fantastic-/vennekredsen der er faldet over mig. Til min skuffede overraskelse var der gevinst denne gang. På et forum jeg ikke anede eksisterede (Formspring.me) bliver en person med handle AndaFalk, og ligner Charlize Theron på en prik, spurgt om hvad den mærkeligste bog hun nogensinde havde læst hedder, og hvad den handler om. Charlize svarer, at det var T4nke XPr1m3nt og at hun i øvrigt ikke læste den færdig, fordi den var for mærkelig (http://4ms.me/1axaE8l)
Så er den i det mindste mærkelig

Jeg blev alligevel narret

Amalie laeser bogI går aftes på vej hjem i toget så jeg artiklen om den boglæsende Amalie, som jeg fotograferede og forevigede på Facebook med en dumsmart(!) bemærkning. Nu er jeg ked af at jeg gjorde det.
Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke har noget imod Amalie andet end det mediecirkus hun befinder sig i, som hun og pressen så snedigt holder i kog for at sælge blade, bøger og reklamefinanserede realilty shows.
Men det er ikke for hendes skyld at jeg er ked af der.
Når jeg skal være helt ærligt, er jeg skide misundelig over at det har afkastet netop den udgivelse (en reality-bog skrevet af Amalies mor om hende og sig selv), så intetsigende den end kan være, som Amalie nu har læst i sin helhed. Misundelig, fordi jeg stadig forsøger at få udgivet min roman, som er en milliard gange mere interessant end Amalies mor, når jeg selv skal sige det.
Samtidig bekymrer det mig at forlaget har udgivet den for at ikke blot Amalie, men læsere i tusindtal vil anskaffe sig den og måske også læse den. For er lavpunktet ikke nået, når et virkeligt eller blot påstået dumt menneske er omdrejningspunkt i en pengemaskine der brødføder hundredevis og underholder titusinder, og at selsamme dumme menneske bliver rollemodel for en skare vildledte teenagere der tror, at realityTV handler om virkeligheden?
Amalie er centret i en medieskabt virkelighed der peger ind mod sig selv, og bliver holdt kørende af folk som vil høre mere hende og hendes verden og af folk som har ondt af hende, fordi det udefra ser ud som om, hun bliver misbrugt af medierne der kredser om hende, men også af folk som hader hende for netop det.
Er jeg blevet én af dem?
Det jeg er ked af her til morgen er, at jeg med min Facebook opdatering er med til at holde gang i netop den Amalieverden.
Endda uden at få penge for det.

Hvor trykket ligger

Så var han der igen, i radioen.
Efter’retningseksperten.
Men han havde fået konkurrence. For før var det forbeholdt den lille kreds af indviede at lægge trykket det rigtige sted. Dem der var indenfor og havde fået den rette skoling i trykfordelig. En detalje blot, som gjorde en forskel. Så kunne man kende forskel på dem der var inde og dem der var ude.
Nu var han presset på en anden front.
For radiomanden insisterede på at begynde piano og så lægge forte på ordets tredje stavelse. Altså lige efter efter. Med mindre radiomanden havde en fortid i RET [Radioens Efter’retningsTjeneste – red.] var han da ikke berettiget til den slags indfald og udfald. Eller gjorde han det bare for at lyde som en insider. For at blive en fortrolig på en måde, som kun agenter kan være fortrolige med hinanden, og få efter’retninger ud af eksperten.
I øvrigt almindelig praksis, i den slags tjenester, har jeg ladt mig fortælle.
Muligvis var efter’retningseksperten selv en fupmager som ved at lægge eksperttrykket ville foregøgle insiderviden, og radiomanden bed på krogen. Hvis han i den sammenhæng ikke var ekspert på området, gjorde det ham på et vist plan sådan set alligevel til en ekspert, et uskolet naturtalent om man vil.
Lur mig ikke om den ægte vare, virkelighedens trykeksperter, nu til dags ikke mere eftertrykkeligt lægger trykket efter efter, men i stedet og amatøragtigt på “ef”-et, et ster før “ter”, for på den måde at virke uskolet og således får mulige måls parader ned så ‘efterretninger kommer i mål, nærmest af sig selv.