Science Fiction, DIY og andet selvgjort
Arkiv for roman
I går var jeg 46!
3 feb 09
Wii er for børn.
Og hvor der er en Wii kommer nogen til skade. Særligt voksne.
Jeg har haft min del skader. En overstrakt muskel i baglåret, en flænge i kraniet og et forvredet bækkenled til glæde for min kiropraktor. Så sidder man der i venteværelset på Gammel Kongevej og drømmer at smerten i lænden stammer fra bungie-jumping, paragliding eller et baglæns flyvende cirkelspark som din stunt double ikke selv kunne udføre, men i virkeligheden var årsagen virtuel bowling og skyggeboksning med en tegneseriefigur, hvor det nærmeste man kommer en æresoprejsning er navnet på controlleren, som hedder en nunchuck, der kun med meget fantasi og sammenknebne øjne minder om Bruce Lee’s foretrukne våben. Siden varmer jeg altid op inden jeg tager controlleren i egen hånd og er forsigtig med pludselige udfald efter den elektroniske bold.
Med alderen bliver der færre og færre brugbare huller i livremmen, og alternativet, den af elastik der er syet ind i bukserne af gråmeleret stretch med lodden vrang, sender sammen med mine Hank Moody skægstubbe og baderingen de helt forkerte signaler.
For jeg skal være fit og fab og fashionably late, hvis jeg hellere vil vise mig i Onkel Danny’s Joint med live jazz og poetry slam end i old Mc D’s med TheVoice commercial breaks on the air.
Derfor var der i julens gaveregn, til hele familien og dermed også til mig, et Wii Balance Board og Wii Fit Game, der laver dit personlige træningsprogram.
Med Hank’s bare overkrop (et ikke sjældent syn i Californication) placeret i motivationshjørnet af min hjerne var iveren ikke fjern. Målet blev, med minus 16,4 kg inden sommer, måske sat lidt højt, men den som sigter højt rammer som bekendt med den rette gejst også højt, og hvordan skulle jeg komme til skade hvis jeg bare skulle stå på Wii Balance Board og følge min personlige træners bevægelser på TV’et med garanteret vægttab til følge?
Der gik også en hel måned.
Siden Wii’en står i værelset hos afkom(to) er det i forvejen forbundet med tig’ og be’ at slå over på Wii Fit Channel, og i går aftes tog jeg så min bodycheck mens afkom(to) så væk fra skærmen for at lade mig alene med skammen. Weekendens snacks havde sat 400g dybe spor. Ikke alverden. Det kunne jeg sagtens leve med. Mest fordi jeg havde allerede tabt de første 5 kg siden jul.
Men så kom dommen. Wii Fit Age: 46.
46?!
Det passer slet ikke! Jeg er kun 45 en halv!
Fik jeg nævnt at David Duchovny bliver 49?
Frederiksbergikation
2 feb 09
Jeg kan godt lide at skrive og jeg ser mig selv mere og mere som en forfatter af en slags. Men det er den slags wannabies der endnu ikke har fået udgivet en bog og måske aldrig får. Den slags der ikke kender til det virkelige pres det er at levere varen. Den slags der går på kurser og aftenskoler, i håb om, at det på et eller andet tidspunkt slår klik og en vild muse bider sig fast i hælene på en.
Akilleshælen.
For hold da op hvor er det svært at tage sig sammen, når det virkelige liv hele tiden banker på døren, puster i nakken, rykker i buksebenet og hiver én ud af den drømmeverden, hvor man er Hank Moody med skriveblokering, rendende rundt i LA, bloggende på et online magasin som ejes af x-kærestens forlovede, promiskuøs trøsteknaldende med alle mulige og umulige scientologer eller pornostjerner.
Bare jeg i det mindste boede i Copenhagen, som lyder langt mere upbeat og jazzy end Frederiksberg. CPH hvor undergunden er glødende med gangsters og richkids og enkelte er både og. Eller op ad Strandvejen med endnu flere richkids og endnu større gangstere. Og desperate rich housewifes der forfører gartneren og direktøren der puler au pair’en.
Men det er langt væk fra det dekadente LA på Frederiksberg jeg sidder – ved tastaturet med alle fordomme i behold og venter på, at lige netop det manuskript jeg tvinger i passende sætninger, bliver til værket som en redaktør finder værd at publicere. Tæller kapitler og afsnit, sætninger, ord, bogstaver og plotbeats. Lader skægstubbene stå for at ligne David Duchovny alias Hank Moody og drømmer mig ind i Californication. Jeg er jo sønderjyde og det er efterhånden jo også lidt in. Med gummistøler på og køer der skal malkes. Og incest. Og møddingens hemmelighed.
Det er på Frederiksberg jeg bor. Børnene skal i skole. Jeg skal på kontoret og sidde ved skrivebordet med udsigt til kirkegården hvor Emma Gad ligger begravet og Burmeister & Wain
Det er vel det man kalder Frederiksbergikation.
Damn, jeg er inkonsekvent!
30 okt 08
Jeg ser lige, at de fleste indlæg på denne vores (mest min) blog er inkonsekvente samlinger af ting støvet op på nettet og helt uden nogen som helst sammenhæng. Der mangler fuldstændig en logisk sammenhæng. Det er jo nok fordi jeg aldrig kunne finde på at stække antallet af interesseområder.
Jeg interesserer mig for mange så mange ting at jeg ikke kan få tid til det hele. På klædeskabet ligger bassen (EUB) jeg begyndte på for over et år siden. Jeg har en færdig plan for hvad jeg skal gøre med den, og det vil nok tage de fleste aftener over to uger at gøre den færdig. Et PIC-program til en midi-controler, lå på harddisken og jeg tror at jeg kom til at slette det i går aftes. Det havde ligget der siden jeg byggede de digitale trommer til Mathias for lidt over tre år siden. Der var måske en måned med hobbyaftener i det projekt. En bog med tegninger til en guitar, som om de tre (fire) guitarer jeg allerede har bygget ikke er nok. En pose med perlemor til indlæg i guitaren. Dele til en sofacykel, (to måneders projekt). Tre noveller, næsten færdige. En romanen med kommentarer fra en redaktør, en børnebog i støbeskeen. Ideer til yderligere to romaner og fem noveller. Mindst 20 bøger i kø til at læse. Mindst 100 hjemmesider jeg godt kunne tænke mig at fordybe mig i.
Og i næste uge kommer en lærebog på 768 sider som skulle hjælpe mig med at lære C++ godt nok til at jeg kan modificere det program til et multi-touch input, jeg har fundet på nettet så jeg kan lave mit eget MT-trackpad, og samtidig give undervisning i C programmering til Mathias inden han skal i praktik hos IOI for at få mest mulig udbytte.
Haves: Projekter
Ønskes: Tid
Du min kære læser må godt sige jeg er sindsyg og mangler fokus i min fritid. Jeg kan ikke andet end at give dig ret…
Jeg nåede det!
31 aug 08
Jeg lavede min egen lille NaNoWriMo og fra den 14. august og til i dag fik jeg skrevet en roman! I det mindste en version med småfejl og der mangler en par tilpasninger, men stadig læseværdigt.
Tror jeg da.
Jeg må vente på tilbagemeldingerne.
I alt blev det til 24.096 ord i ni kapitler. I en normal bog svarer det til et sted mellem 90 og 110 sider. Det er en trekvart Helle Helle.
Jeg vil selvfølgelig ikke komme ind på handlingen, men jeg sørgede for at indbygge cliffhangere for enden af hvert kapitel.
Siden det var en romankonkurence var der selvfølgelig betingelser der skulle opfyldes.
En af betingelserne for romanen var at den skulle være mellem otte og ti kapitler lang og ingen kapitler måtte have flere end 3000 ord.
En anden betingelse var at den skulle være troværdigt (ingen magisk realisme altså eller SciFi sciffy SF science fiction) den skulle være befolket med troværdige personer og have en kvindelig hovedperson.
Det var hårdt at tage sig sammen hver dag og samtidig arbejde og lave mad og så videre fremdeles. MEN Nu kom jeg igennem det, og jeg må vente på dommen fra mine første læsere. Uanset hvad næsten, skal mit skriveri deltage i den til konkurrencen.
Det var en tosset ide egentlig: skriv en kortroman på fjorten dage.
SciFi
22 jan 08
Min ene historie til LUO2 (som Carl-Eddy har døbt “Lige Under Overfladen II”) trækker ud. Jeg er ved at have skrevet lidt over 6000 massive ord og det er længere end ønsket og jeg er ikke engang færdig endnu. På den måde fik jeg ikke tid til at bygge videre på bassen eller tage billeder som jeg lovede.
Men jeg fik mailet med Carl-Eddy. Er der nogen der ved om han altid arbejder om natten? Jeg sendte en mail til ham kl 23 lige før jeg gik i seng, og her til morgen var der svar med tidsstemplet 1.59. Det samme dengang ved EUROCON2007.
Anyway. Han er meget flink og har lovet at læse min roman “tanke XPr1m3nt” (“tankeeksperiment” for dem der ikke kender leetspeak/1337-sp34k) igennem igen og kommentere den inden jeg sender den til et forlag. Jeg håber selvfølgelig at jeg finder et forlag der vil udgive den uden at jeg selv skal betale for trykningen.
Nye kommentarer