Midt i alt dette nytårsforsæt halløj som traditionsmæssigt følger et årsskifte, kan jeg ikke dy mig for at gøre status.
På flere måder har skiftet fra december til januar denne gang bragt forandinger, som jeg vil kunne mærke i længere tid fremover. Vejen ud af arbejdsløshedskøen var planlagt fra det øjeblik jeg trådte ind i den den 1. november, og på den måde har de to måneder ikke været lige så frustrerende, som sidste gang hvor jeg ikke havde nogen slutdato på ledigheden.
Alligevel var det ikke helt frustrationsfrit. Jeg skulle stadig søge jobs med begrænset ansættelse og det på trods af, at der ikke var nogen ved sine fulde fem, der ville finde på at ansætte nogen for en så kort periode. Men systemet er muligvis lavet for at de, der ikke har tilstrækkelig selvdisciplin, bliver holdt i gang. For mig havde det den bivirkning, at jeg følte mig som en hamster i et motoriseret hjul. Jeg fik skrevet et par håndfulde ansøgninger, og endte også med at blive headhuntet, men da de hørte, at jeg kun var midlertidig ubeskæftiget, mistede de forventeligt interessen. Det eneste jeg fik tilranet mig, der lignede et arbejde, var en ulønnet journalisttjans hos klimadebat, som jeg forsøgte at bruge som løftestang for andre lignende opgaver. Uden held dog.
De to måneder fik jeg således brugt til at skrive en del mere end jeg plejer. Det blev til to noveller, en reportage, en oversættelse af en novelle til engelsk, gennemskrivning af et længere og et kortere manuskript på tilsammen i omegnen af 150.000 ord og projekt ekstramateriale med 14 indlæg der handlede om novellerne i Galaktiske forestillinger.
Og så havde jeg ellers lovet mig, at jeg ville bruge tiden på at lære at spille klaver.
Nu med mindre tid på hånden spørger jeg mig selv om, hvor meget jeg skal holde skrivegryden i gang. Med lidt over 20 udgivne noveller på 6 år har jeg ikke været lige så flittig som nogle af mine kollegaer, men det har ikke været ubetydelig. Jeg har høstet et par rosende ord hen ad vejen og lidt hæder med en nominering, men jeg har også fået hug.
Har det været det værd?
Omkring 500.000 ord alt medreget, også det som ikke er udkommet. Det er 4.000.000 slag på tasten, heraf i omegnen af 1.000.000 gange på delete eller back space. Timer der kan tælles i tusinder, meget af tiden med hovedet hvilende mellem hænderne og stirrende på den blinkende cursor. Til en løn hvor jeg ikke engang behøver hænder for at tælle den på fingrene.
Når jeg ser på det på denne retrospektive, status-, regnskabs- og kan-det-nu-virkelig-også-betale-sig-opgørende måde, kunne jeg lege med tanken om at lave en GAFIA. Jeg har en EUB der venter på færdiggørelse af mig i en overrakdende rydelig kælder, en flok dele til en recumbent, et klaverkursus, et e-trommesæt, en sekvenser og et eller andet sted på harddisken et hjemmebrygget program i maskinkode som skal loades i en PIC og så blive til en midi controller i form af en saxofon. Altsammen ting jeg har lavet en GAFIA fra til fordel for skrivningen.
Jeg ender nok med ikke at kunne lade være med at skrive alligevel – mindre synlig skrammel.