Anmeldelse der næsten gik min næse forbi

Metrord anmelder, Thurston Magnus, har en anmeldelse af “den hemmelige dal. Om min novelle havde han at sige:

Manfred Christiansen får lov at runde af, med en historie om forbyttede identiteter ombord på et rumbskib, og som måske ikke glimrer med et sprudlende sprog, men dog fungerer fint i sin helhed, med en historie der vikler sig fint op og ned i gear.

Måske ikke glimrer med et sprudlende sprog… hmm. Måske, måske ikke. Så muligvis alligevel eller ej ikke. Nej. Det kan være såfremt i fald, eller i tilfælde af, og måske ikke til trods for, men alligevel… Hvis jeg, for at få det til at sprudle, skal skrive rumbskib, vil jeg da overveje mere alternative taster næste gang.

Siden næsten alle andre noveller også får en medfart, som om mindst en velment ros (som ikke så sjældent kommer alene) og mindst et kritikpunkt skulle ridses op til hver novelle, tager jeg det positivt.

2 thoughts on “Anmeldelse der næsten gik min næse forbi

  1. Thurston Magnus

    Hej Manfred Christiansen,

    først og fremmest: Jeg håber ikke du tager min anmeldelse personligt på noget plan, men jeg må dog erklære mig selv en ganske erfaren anmelder, og derfor tør jeg godt stå ved mine holdninger. Når jeg ikke synes sproget sprudler i din novelle, er det fordi den ofte fremstår i lette løsninger – prøv blot at tage et kig på begyndelsen: Selve første sætning starter med et navneord, der skal ophæfte læserens bevidsthed om et objekt. Det er ikke altid hensigtsmæssigt med alle de referencer til egenavne og objekter, som du ofte starter sætninger op med. Det bliver en smule kejtet at læse.

    Mange gange benytter du også det jeg kalder “A går dit/B sagde dat”-sprog, hvad der naturligvis fungerer, men ikke bidrager specielt positivt til de sproglige benspænd, jeg godt kan lide i litteraturen. På side 278 skriver du “på skærmen kom en liste” og det er ikke så sprogligt elegant, hvilket giver mig et indtryk som læser, at du lidt for ofte forfalder til de lettere løsninger, hvad der er en smule synd, når nu historien hænger meget godt sammen.

    Igen, jeg kan kun bede dig læse indad og ikke tage noget af det jeg har noteret mig for nedsættende kritik. Der er findes gode måder at kritisere på, og der findes gode måder at forholde sig til samme kritik på.

    (Tak for heads-up omkring slåfejl – den er nu rettet).

    Write on,

    – Thurston Magnus

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *