Arkiv for SciFi
Medlem nr. 18′s Fantasticonberetning
1 sep 09
Det særlige ved Fantasticon er, at det er arrangeret af fans for fans, men samtidig tilsyneladende appellerer til dem der er genstand for fandom’en. Jeg er ikke fan eller i det mindste jeg opfatter mig selv ikke som fan men kan stadig godt være en. Jeg er bare meget interesseret. Nogle ville bruge ordet nysgerrig.
Programmet var således spækket med interessante foredrag, og jeg ville gerne have foretrukket at de sideløbende spor blev lagt i forlængelse af hinanden. Tak til alle der fik skruet det sammen.
Jeg fik købt et par bøger, set én film (Astrópía) og tilegnet mig ny viden om energi, nærfremtidsfiktion, monstre, fremtiden for beregnelighed af det uberegnelige og sidst men ikke mindst tips-og-triks til at blive udgivet.
Jeg fik desværre ikke set foredragene om superheltenes dekonstruktion, Golem legenden og Anarconomy. Men jeg blev præsenteret for begreberne, og kan nu selv finde lidt om det, eller bare tænke over det.
Nogle af de folk jeg snakkede med eller i det mindste hilste på, i ikke nogen særlig rækkefølge (inklusive tyvstaren aftenen før):
Camilla Wandahl, A. Silvestri, Janus Andersen, Carl-Eddy Skovgaard, Henrik S. Harksen, Jeppe Larsen, Jesper Rugård, Niels Dalgaard, Lea Thume, Claus Æ. Mogensen, Flemming Rasch, Rasmus Wichmann, Stig W. Jørgensen, Tue Sørensen, Knud Larn og en stor svensker.
En af dem jeg ikke fik set, som jeg da egentlig havde regnet med var Lise A. (hvor var du?)
Nogle af de folk jeg ikke fik talt med men gerne ville, (nok mest fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige andet end “åhh”, og jeg iøvrigt ikke har noget særlig viden indenfor Science Fiction eller Fantasy, andet end den jeg bruger til at skrive med, som jeg kunne dele med dem):
Charles Stross, H.H. Løyche, Gwyneth Jones.
Jeg glæder mig faktisk allerede til næste år.
Novelle i Novum
17 jun 09
I det seneste nummer af NOVUM, nummer 93, har jeg en novelle med navnet “Kassen” med.
Læs den før din nabo.
Fantasticon 2009
15 jun 09
For lidt over en uge side fik jeg en mail fra Flemming Rasch. Om jeg ikke havde lyst til at lave en plakat for Fantasticon 2009. Jeg havde allerede lavet et bomærke der kunne bruges som bogmærke. Det bruges også som header på Fantasticons hjemmeside. Jeg gik så igang. Det skulle åde signalere Fantasy, Horror og Science Fiction. Og en smule Comics, da det var et af stikordene på bogmærket.
Jeg lavede en googling på internettet på de enkelte ord og fandt et par billedreferencer som var inspirerende. En var en morfing af hænder på et hoved og øjne i hænder. Jeg kom i tanke om et skrumpehoved (i øvrigt lavet i et usædvanligt materiale der minder om læder og lugter en smule af kælder) som lå i rollespilskassen. Jeg tog et billede af min egen hånd der holdt på skrumpehovedet. Fritlagde det. Lavede en retouche i Photoshop, så hånd og hoved smeltede sammen. Lagde effekt på så det så tegnet ud.
I min gemmer af interessante billeder fandt jeg en mekanisme som måske kunne bruges til noget SteamPunk. Fire af dem sat sammen og forsynet med en apollo kapsel og en raketeffekt, kunne udgøre det som et rumskib.
En starfield generator lavede en dramatisk nathimmel.
En pigefigur sat sammen af flere forskellige billeder og hår og hoved tegnet i Illustrator.
Et billede af nogle sten i Nevadaørkenen, tror jeg, et landskab der ofte er blevet brugt i SF-film blev modificeret og forsynet med effekter.
Alt i alt er jeg selv tilfreds med resultatet.
Alle gode gange tre
14 maj 09
Jeg fik i sidste på ugen en email fra Carl-Eddy om, at jeg er med i den nye udgave af “Lige under overfladen” med min novelle “Jens Rummand”. Siden andre allerede har fortalt om det på deres respektive hjemmesider, vil jeg ikke stå tilbage. Jeg er spændt på at læse de andres bidrag.
Et øjeblik troede jeg at jeg havde leveret det længste bidrag, siden jeg var oppe på 10.000 ord, men på Lars Ahns side kan jeg læse at hans bidrag er på 20.000 ord.
Mere info nÃår jeg ved mere om udgivelsesdato etc.
His brain has gone
31 mar 09
Trekkies vil vide at det er en replik af dr. McCoy i det afsnit hvor Spock har fået fjernet sin hjerne. De helt kvikke vil ligeledes vide hvilken Stardate det var (5431.4 hvis du skulle finde på at spørge), og at de når at få Spocks hjerne tilbage inden kroppen går i forfald.
Min hjerne er gået og har glemt at lukke lyset. Jeg besluttet mig for at skrive et filmmanuskript på 100 sider over de næste 30 dage, og jeg er ikke engang hjemme i påsken. Hvad værre er, jeg er ikke engang hjemme næste weekend eller weekenden efter påske!
Jeg kan nu også diagnosticeres på den måde og stille mig et hjørnet med de andre hjernedøde skrivenørder, der mener, at det er sjovt at skrue forventningerne så langt ned at man kan nå det på en måned.
Det kan være jeg var et nummer for kæk, men jeg har et plot fiks og færdig og jeg har får prøvet at skrive meget, på kort tid…
Hvorfor jeg gør det, spørger du.
Hvorfor ikke.
Proxima
11 mar 09
Jeg fik en mail fra Niels Dalgaard. Han vil bruge en novelle jeg sendte til ham for noget tid siden til udgivelse i forbindelse med Proxima’s 35 års jubilæum. Det glæder mig meget at Niels som i øvrigt har redigeret en Ray Bradbury udgivelse i 2002 (Solkuplerne og andre science fiction noveller) synes at min novelle er god nok til at komme i jubilæumsudgaven.
Ryger i trykken om en måned eller sådan. Mere om det senere.
Men Proxima har altså 35 år på bagen. Det vil sige, at Proxima rent faktisk er et af Danmarks ældste tidsskrifter indenfor et ikke-fagligt specialområde som stadig udgives.
Rent faktisk tre år ældre end Asimov’s!
Måske verdens ældste “fanzine” som stadig udgives hvis man ser bort fra Gunflash som udgives siden 1949 for Arsenal fans!
Hvem fanden er Arsenal?


Nye kommentarer