Science Fiction, DIY og andet selvgjort
Arkiv for Frederiksbergikation
Stalking eller sund interesse
8 jun 09
Forleden kiggede jeg på besøgsstatstikken til dette site og mit navn dukkede op som søgeord på Google. Der var én, der ligefrem havde googlet mit navn og var havnet på dette site. Tanken om, at en fremmed søgte at støve oplysninger frem om mig, var spændende og men også lidt skræmmende. En del af mig håbede på, at nogen ville se, hvad jeg ellers har skrevet, fordi pågældende kunne lide en af mine historier, men jeg tvivlede.
Nogen kiggede altså efter mine elektroniske aflejringer. Gravede rundt i den digitale køkkenmødding. Det svarer jo til, at en usynlig person venter på, at jeg går ud af hoveddøren for at følge efter mig. Kigger på hvad laver eller siger, hvilke forretninger jeg besørger, hvem jeg stætter eller vil styrte, og ikke mindst, hvilke spor af affald jeg efterlader.
En stalker følger mit spor.
Jeg fik fornemmelsen af at nogen forfulgte mig og min browsers færden. Stirrede på mig ud fra internettets mørke afkroge. Kuldegysninger var i den sammenhæng ikke det værste.
Eller tænk hvis nogen skulle finde frem til den kommentar jeg efterlod på dette eller hint websted, og at den ville kunne misforstås. Så giver personen måske mit navn til PET, som derefter overtager overvågningen. Jeg bliver stemplet som subversiv og kan se frem til at blive sat i forbindelse med terrorvirksomhed og siden bag tremmer i Guantanamo.
Jeg måtte se efter hvad man kunne finde. Jeg fandt, at en Manfred Christensen fra Frederikshavn var blevet dræbt for nogle dage siden. Jeg bor på Frederiksberg. Var der nogen der havde taget fejl. Var nogen ude efter mig? En dysleksisk robot fra fremtiden måske?
“Hvis man googler dit navn, far, så kan man komme ind på en side, der viser dit stamtræ”
Den blotte tanke var ikke engang begyndt at spekulere på at falde mig ind, at det kunne være mit afkom der googlede mig.
Men hvorfor?
Var det for at se, hvilke spor jeg har efterladt mig i det evigt foranderlige elektroniske alternativ til den virkelige verden, for at grave noget skidt frem, som kunne bruges som tommeskruer?
Eller var det bare sund interesse?
Forfatterskole
28 maj 09
Saxos forfatterskole.
600 aktive.
Jeg er med under mit eget navn, men forbløffende mange, faktisk de fleste, deltager anonymt. Det kan være for at få nogle ærlige kommentarer hvis de skulle være kendte i andre sammenhænge. Men nogle giver hverken deres alder eller køn til kende, enkelte gør det endda til en avantgarde gætteleg.
Jeg havde ikke et sekund overvejet at skjule min identitet – jeg så det faktisk som en mulighed for at eksponere mit navn. Meget muligt at nogle er generte, og det har de da ret til at være, men hvad vil de gøre når de bliver udsat for en boganmelder fra en avis?
Her til morgen læste jeg en anmeldelse af en anmelder, forfattet af Klaus Rifbjerg. Tydeligvis var Klaus R. ikke tilfreds med én af anmelderne på dagbladet Information. Og det har han sikkert sin grund til. Jeg bifalder når og hvis forfattere tager deres egne værker i forsvar overfor kritikere der har taget munden fuld af ord og efterfølgende brækket dem ud i spaltemillimetre, selvfede og -forherligende.
Men vil den total anonyme, generte, navn-, køns- og aldersløse kunne give igen? Eller vil han/hun krølle sig sammen og vente på, at tredjepart (en anden anmelder, ægtefællen eller hunden) forløser ham/hende med roser og hyldest, og indtil da ligge uberørt på bageste hylde i biblioteket?
Jeg har ikke tænkt mig at blive liggende der.
Hvis jeg nogensinde skulle komme så langt.
FADE OUT!
24 apr 09
Så er scriptfrenzy.org et overstået kapitel. Det vil sige, jeg mangler stadig det sidste kapitel. Men jeg nåede til side 101, og det var det der var målet: at skrive 100 sider filmmanuskript på en måned. Jeg mangler bare det sidste kapitel. De sidste 23 hektiske minutter med action, hvor løsningen bare ikke vil komme nærmere, og det til sidst kommer til at ende helt anderledes end helten havde tænkt sig.
Men de må vente.
Først vil jeg lære HVORDAN man overhovedet skriver et filmmanuskript. I går bestilte jeg bogen med den meget passende titel “Screenwriting for dummies” på Saxo.com (på bogdag var der 20% rabat på alt). Dernæst vil jeg så læse om alt det jeg har gjort rigtigt og forkert, og så vil jeg skrive resten frem til FADE OUT.
Men så kommer spørgsmålet: Var det det?
Var det virkelig det? Har jeg bare brugt en måneds fritid (ok så, det blev til 9 af mine aftener i paradis for skrivenørder) på at skrive et filmmanuskript til en film der kun er foregået inde i mit hoved?
Det værste var faktisk det antiklimaks da jeg uploadede PDF filen til scriptfrenzy for at et tælleprogram kunne kontrollere antallet af sider. Jeg forventede en fanfare. At min side derovre blev forsynet med en guldmedalje. Eller at mit navn ville dukke op på forsiden, men der skete intet.
Absolut intet.
Nada. Zip. Garnichts.
Burned out and faded away.
Det ka’ sgu da it væ richde.
Jeg må nok affinde mig med, at jeg ikke er kendt nok til fanfarer, stretch limos og røde løbere.
Endnu!
Ideer til noveller
17 apr 09
Jeg har lavet en idegenerator til noveller. Du finder den øverst i venstre kolonne. Det er et javascript som har en række betydningsladede ord i tre forskellige arrays, med i alt 92.070 kombinationsmuligheder. Det er ikke så meget for at få computeren til at gøre arbejdet, det er mere at få en brugbar inspiration. Jeg vil løbende lægge flere ord til, som kan give andre associationer.
Prøv den før din nabo. Tryk gerne flere gange.
Og hvis hu får en litteraturpris for den novellesamling som du skrev hved hjælp af idegeneratoren, så deler du med mig, ik’. 
Pause – take one
8 apr 09
Bag mig kan jeg høre et mekanisk bølgende susen, hård som en mur af metal, langsomt svulmende i styrke for derefter at falde hen, indtil næste bølge overtager og overdøver sin forgænger. Lyden er sammenfaldende med en dyb knurren der forplanter sig i undergrunden og ender som vibrationer i bænkens træ, engang i mellem brudt af en skinger hvinen som truer med at flænge mine trommehinder til strimler, en munter fanfare med kun en tone eller et langt og melodiøst udbrud af harme.
I dyb kontrast dertil opfanger jeg foran mig noget organisk, dyrisk og vådt. Et kor af hvæsende svaner begynder på en pludselig sang mens de plasker rytmen i overfladen, og dernæst kun hvæsende stiger opad. Nedenunder taler andre skabninger til hinanden med et ordforråd af kort skrydende konsonanter og langtrukne vrinskende vokaler og animerede agitatorer kurrer og skvadrer ivrigt gispende om føde og forplantning.
Men til højre og venstre, er lyden ligesom barnlig glæde af friske hyl blandet med kærlig hvisken af smaskende kys.
Nye kommentarer