Science Fiction, DIY og andet selvgjort
Frederiksbergikation
FADE OUT!
24 apr 09
Så er scriptfrenzy.org et overstået kapitel. Det vil sige, jeg mangler stadig det sidste kapitel. Men jeg nåede til side 101, og det var det der var målet: at skrive 100 sider filmmanuskript på en måned. Jeg mangler bare det sidste kapitel. De sidste 23 hektiske minutter med action, hvor løsningen bare ikke vil komme nærmere, og det til sidst kommer til at ende helt anderledes end helten havde tænkt sig.
Men de må vente.
Først vil jeg lære HVORDAN man overhovedet skriver et filmmanuskript. I går bestildte jeg bogen med den meget passende titel “Screenwriting for dummies” på Saxo.com (på bogdag var der 20% rabat på alt). Dernæst vil jeg så læse om alt det jeg har gjort rigtigt og forkert, og så vil jeg skrive resten frem til FADE OUT.
Men så kommer spørgsmålet: Var det det?
Var det virkelig det? Har jeg bare brugt en måneds fritid (ok så, det blev til 9 af mine aftener i paradis for skrivenørder) på at skrive et filmmanuskript til en film der kun er foregået inde i mit hoved?
Det værste var faktisk det antiklimaks da jeg uploadede PDF filen til scriptfrenzy for at et tælleprogram kunne kontrollere antallet af sider. Jeg forventede en fanfare. At min side derovre blev forsynet med en guldmedalje. Eller at mit navn ville dukke op på forsiden, men der skete intet.
Absolut intet.
Nada. Zip. Garnichts.
Burned out and faded away.
Det ka’ sgu da it væ richde.
Jeg må nok affinde mig med, at jeg ikke er kendt nok til fanfarer, stretch limos og røde løbere.
Endnu!
Ideer til noveller
17 apr 09
Så har jeg lavet en idegenerator til noveller. Du finder den øverst i venstre kolonne. Det er et javascript som har en række betydningsladede ord i tre forskellige arrays, med i alt 92.070 kombinationsmuligheder. Det er ikke så meget for at få computeren til at gøre arbejdet, det er mere at få en brugbar inspiration. Jeg vil løbende lægge flere ord til, som kan give andre associationer.
Prøv den før din nabo. Tryk gerne flere gange.
Og hvis hu får en litteraturpris for den novellesamling som du skrev hved hjælp af idegeneratoren, så deler du med mig, ik’. 
Pause – take one
8 apr 09
Bag mig kan jeg høre et mekanisk bølgende susen, hård som en mur af metal, langsomt svulmende i styrke for derefter at falde hen, indtil næste bølge overtager og overdøver sin forgænger. Lyden er sammenfaldende med en dyb knurren der forplanter sig i undergrunden og ender som vibrationer i bænkens træ, engang i mellem brudt af en skinger hvinen som truer med at flænge mine trommehinder til strimler, en munter fanfare med kun en tone eller et langt og melodiløst udbrud af harme.
I dyb kontrast dertil opfanger jeg foran mig noget organisk, dyrisk og vådt. Et kor af hvæsende svaner begynder på en pludselig sang mens de plasker rytmen i overfladen, og dernæst kun hvæsende stiger opad. Nedenunder taler andre skabninger til hinanden med et ordforråd af kort skrydende konsonanter og langtrukne vrinskende vokaler og animerede agitatorer kurrer og skvadrer ivrigt gispende om føde og forplantning.
Men til højre og venstre, er lyden ligesom barnlig glæde af friske hyl blandet med kærlig hvisken af smaskende kys.
His brain has gone
31 mar 09
Trekkies vil vide at det er en replik af dr. McCoy i det afsnit hvor Spock har fået fjernet sin hjerne. De helt kvikke vil ligeledes vide hvilken Stardate det var (5431.4 hvis du skulle finde på at spørge), og at de når at få Spocks hjerne tilbage inden kroppen går i forfald.
Min hjerne er gået og har glemt at lukke lyset. Jeg besluttet mig for at skrive et filmmanuskript på 100 sider over de næste 30 dage, og jeg er ikke engang hjemme i påsken. Hvad værre er, jeg er ikke engang hjemme næste weekend eller weekenden efter påske!
Jeg kan nu også diagnosticeres på den måde og stille mig et hjørnet med de andre hjernedøde skrivenørder, der mener, at det er sjovt at skrue forventningerne så langt ned at man kan nå det på en måned.
Det kan være jeg var et nummer for kæk, men jeg har et plot fiks og færdig og jeg har før prøvet at skrive meget, på kort tid…
Hvorfor jeg gør det, spørger du.
Hvorfor ikke.
Natten da verdens hjerte sprang et slag over
30 mar 09
Er det ikke underligt?
Det er først om mandagen du mærker, at vi er gået fra vintertid til sommertid. Hele søndagen går med at du står sent op, spiser sent morgenmad, børster sent tænder og får din eftermiddagskaffe lidt senere end normalt. Mest fordi du ikke har nogen deadlines du skal nå. Når det så går op for dig, at det nu er sommertid, går du rundt til alle ure i huset og lægger manuelt den obligatoriske time til, der hvor det kræves. Så går du tilbage til det du nu gør om søndagen og glæder dig i det stille over at det snart er sommer.
Hvor rart.
Det er først om aftenen at sommertidens første forstyrrelser viser sig: du tænder TV’et og din søndagaftenyndlingsTVserie har allerede begyndt og du missede de første vigtige minutter. Aftensmaden blev indtaget efter lysforholdene og ikke efter klokkeslæt. Og det fortsætter resten af aftenen inklusive sengetid: du læser lige i bogen en time længere end hvad klog var. Så ligger du der i sengen og stirrer i loftet, føler noget er galt. Er det sent nok til at falde i søvn, eller har du bare været to timer om at tage nattøj på?
Den rigtige hævn kommer så mandag morgen. Alting er forkert. Det er ikke lyst nok, ingen vågner af sig selv, avisens bump igennem brevsprækken lyder alt for tidligt, blæren er ikke så påtrængende som normalt, kaffen er for lang tid om at løbe igennem og brillerne er unødvendigt sløret selvom du pudser dem med den lodne klud der fulgte med fladskærmsTVet som du hellere end gerne bruger til dine briller fordi den klud har en størrelse du altid havde ønsket sig fra en brillepudseklud.
Det er faktisk utrolig hvor vigtig den ene time verden sprang over lørdag nat egentlig er om mandagen.
DanTaxa
19 mar 09
I dag er det Dan Turèlls fødselsdag. Han ville være blevet 63. Han har haft mange erhverv. Bl.a. underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole i starten af 1970′erne i faget Science Fiction. Pudsigt!
I anledning af hans fødselsdag leger jeg lidt med tanken om, at “jeg skulle have været taxachauffør”.
Jeg kan slet ikke forstå hvad han siger, så derfor viser han mig sin mobil med adressen. En god tur og vejnavnet lyder bekendt, men jeg kommer ikke så ofte ud på de kanter. Hurtigt taster jeg adressen ind i GPSen. Et sted ved vandet. Vi triller af sted.
Jeg forsøger at tale med ham, men han forstår ikke en skid.
Da han steg ind var jeg sikker på, at han skulle til Nørrebro eller Halmtorvet i gamle dage, men Ishøj passer lige så godt. Jeg kan se ham i bakspejlet. Furer i ansigtet. Han sidder lidt sammenbøjet med et udtryk som om noget gør ondt hele tiden. Han har sikkert levet hårdt og kan nu mærke konsekvenserne. Måske er han musiker.
Det skifter til grønt, jeg trykker på speederen og Mercedes’en trækker godt.
Da kan kom ind så jeg, at han har jeans på og en sort hue ellers helt almindelig klædt. Musikere, ja de går jo ikke rundt og ligner nogen der skal gå på scenen hele tiden. Han er helt sikker musiker med masser af Rock og Rul og babes og sprut i lange baner. Hvis vi talte samme sprog ville jeg begynde at tale om vejret, han ville så svare, at det er det samme over hele Europa, og det ville han vide fordi han er på Europaturne. Og så kommer vi til at snakke om musik, og hvilken musik jeg godt kan lide. Så ville han fortælle mig navnet på bandet han spiller i og ville give mig fribilletter og bede om at jeg finder en station i radioen som spiller noget rock.
Jeg drejer over på 100FM, skruer lidt op og kigger i spejlet.
Når lige over krydset inden det bliver rødt og så op på tilkørselsrampen. Ring tre er bedre her tidlig på eftermiddagen.
Han sidder og stirrer ud af ruden, reagerer slet ikke på musikken, ingen rytme. Han havde kun en lille rygsæk med. Umuligt at en guitar passer i den. Måske er han slet ikke musiker, han ser også lidt gammel ud, men slet ikke lige så gammel som Keith Richards.
En melodi spiller. Det er hans telefon der ringer. Han griber i sin jakkelomme og begynder at tale .”Da” siger han. Det lyder som russisk eller et eller andet jeg ikke forstår. Han smiler og plaprer højrøstet løs. En russer i Danmark. Han prikker mig på skulderen og gør tegn til at jeg skal skrue ned for radioen. Han ser en smule sur ud. Mundvigene hænger. Jeg skruer ned.
Det kan være, at han er fra den russiske mafia. Jeg kigger på GPSens display. Ude ved vandet. Langt fra Ishøj Strandvej. Der ser ud som om der kun er en parkeringsplads og en større bygning der ude, og en marina som sikkert er øde her om vinteren. Jeg drejer spejlet en smule for bedre at se ham. Han griner ondt og forbryderisk mens han kniber øjnene sammen til to gnistrende spalter. Når vi kommer til parkeringspladsen tager han sikkert en pistol frem og så forlanger alle pengene eller også er han lejemorder og jeg skal køre ham igennem hele byen ligesom ham Jamie Foxx i filmen med Tom Cruise.
Vi forlader Ring tre og kører ned på Ishøj Strandvej. Til venstre kan jeg se den bygning vi skal over til. Den ligner en kæmpe stor grå presenning der er trukket stramt henover et tørrestativ. Nu kan jeg huske at adressen hører til Arken. Manden betaler med en del ekstra og kravler ud.
Måske er han tjekkisk gallerist eller en berømt slovakisk kunstner.
Nye kommentarer