I det seneste nummer af NOVUM, nummer 93, har jeg en novelle med navnet “Kassen” med.
Læs den før din nabo.
I det seneste nummer af NOVUM, nummer 93, har jeg en novelle med navnet “Kassen” med.
Læs den før din nabo.
For lidt over en uge side fik jeg en mail fra Flemming Rasch. Om jeg ikke havde lyst til at lave en plakat for Fantasticon 2009. Jeg havde allerede lavet et bomærke der kunne bruges som bogmærke. Det bruges også som header på Fantasticons hjemmeside. Jeg gik så igang. Det skulle åde signalere Fantasy, Horror og Science Fiction. Og en smule Comics, da det var et af stikordene på bogmærket.
Jeg lavede en googling på internettet på de enkelte ord og fandt et par billedreferencer som var inspirerende. En var en morfing af hænder på et hoved og øjne i hænder. Jeg kom i tanke om et skrumpehoved (i øvrigt lavet i et usædvanligt materiale der minder om læder og lugter en smule af kælder) som lå i rollespilskassen. Jeg tog et billede af min egen hånd der holdt på skrumpehovedet. Fritlagde det. Lavede en retouche i Photoshop, så hånd og hoved smeltede sammen. Lagde effekt på så det så tegnet ud.
I min gemmer af interessante billeder fandt jeg en mekanisme som måske kunne bruges til noget SteamPunk. Fire af dem sat sammen og forsynet med en apollo kapsel og en raketeffekt, kunne udgøre det som et rumskib.
En starfield generator lavede en dramatisk nathimmel.
En pigefigur sat sammen af flere forskellige billeder og hår og hoved tegnet i Illustrator.
Et billede af nogle sten i Nevadaørkenen, tror jeg, et landskab der ofte er blevet brugt i SF-film blev modificeret og forsynet med effekter.
Alt i alt er jeg selv tilfreds med resultatet.
Forleden kiggede jeg på besøgsstatstikken til dette site og mit navn dukkede op som søgeord på Google. Der var én, der ligefrem havde googlet mit navn og var havnet på dette site. Tanken om, at en fremmed søgte at støve oplysninger frem om mig, var spændende og men også lidt skræmmende. En del af mig håbede på, at nogen ville se, hvad jeg ellers har skrevet, fordi pågældende kunne lide en af mine historier, men jeg tvivlede.
Nogen kiggede altså efter mine elektroniske aflejringer. Gravede rundt i den digitale køkkenmødding. Det svarer jo til, at en usynlig person venter på, at jeg går ud af hoveddøren for at følge efter mig. Kigger på hvad laver eller siger, hvilke forretninger jeg besørger, hvem jeg stætter eller vil styrte, og ikke mindst, hvilke spor af affald jeg efterlader.
En stalker følger mit spor.
Jeg fik fornemmelsen af at nogen forfulgte mig og min browsers færden. Stirrede på mig ud fra internettets mørke afkroge. Kuldegysninger var i den sammenhæng ikke det værste.
Eller tænk hvis nogen skulle finde frem til den kommentar jeg efterlod på dette eller hint websted, og at den ville kunne misforstås. Så giver personen måske mit navn til PET, som derefter overtager overvågningen. Jeg bliver stemplet som subversiv og kan se frem til at blive sat i forbindelse med terrorvirksomhed og siden bag tremmer i Guantanamo.
Jeg måtte se efter hvad man kunne finde. Jeg fandt, at en Manfred Christensen fra Frederikshavn var blevet dræbt for nogle dage siden. Jeg bor på Frederiksberg. Var der nogen der havde taget fejl. Var nogen ude efter mig? En dysleksisk robot fra fremtiden måske?
“Hvis man googler dit navn, far, så kan man komme ind på en side, der viser dit stamtræ”
Den blotte tanke var ikke engang begyndt at spekulere på at falde mig ind, at det kunne være mit afkom der googlede mig.
Men hvorfor?
Var det for at se, hvilke spor jeg har efterladt mig i det evigt foranderlige elektroniske alternativ til den virkelige verden, for at grave noget skidt frem, som kunne bruges som tommeskruer?
Eller var det bare sund interesse?