Stalking eller sund interesse

Forleden kiggede jeg på besøgsstatstikken til dette site og mit navn dukkede op som søgeord på Google. Der var én, der ligefrem havde googlet mit navn og var havnet på dette site. Tanken om, at en fremmed søgte at støve oplysninger frem om mig, var spændende og men også lidt skræmmende. En del af mig håbede på, at nogen ville se, hvad jeg ellers har skrevet, fordi pågældende kunne lide en af mine historier, men jeg tvivlede.

Nogen kiggede altså efter mine elektroniske aflejringer. Gravede rundt i den digitale køkkenmødding. Det svarer jo til, at en usynlig person venter på, at jeg går ud af hoveddøren for at følge efter mig. Kigger på hvad laver eller siger, hvilke forretninger jeg besørger, hvem jeg stætter eller vil styrte, og ikke mindst, hvilke spor af affald jeg efterlader.

En stalker følger mit spor.

Jeg fik fornemmelsen af at nogen forfulgte mig og min browsers færden. Stirrede på mig ud fra internettets mørke afkroge. Kuldegysninger var i den sammenhæng ikke det værste.

Eller tænk hvis nogen skulle finde frem til den kommentar jeg efterlod på dette eller hint websted, og at den ville kunne misforstås. Så giver personen måske mit navn til PET, som derefter overtager overvågningen. Jeg bliver stemplet som subversiv og kan se frem til at blive sat i forbindelse med terrorvirksomhed og siden bag tremmer i Guantanamo.

Jeg måtte se efter hvad man kunne finde. Jeg fandt, at en Manfred Christensen fra Frederikshavn var blevet dræbt  for nogle dage siden. Jeg bor på Frederiksberg. Var der nogen der havde taget fejl. Var nogen ude efter mig? En dysleksisk robot fra fremtiden måske?

“Hvis man googler dit navn, far, så kan man komme ind på en side, der viser dit stamtræ”

Den blotte tanke var ikke engang begyndt at spekulere på at falde mig ind, at det kunne være mit afkom der googlede mig.

Men hvorfor?

Var det for at se, hvilke spor jeg har efterladt mig i det evigt foranderlige elektroniske alternativ til den virkelige verden, for at grave noget skidt frem, som kunne bruges som tommeskruer?

Eller var det bare sund interesse?

2 thoughts on “Stalking eller sund interesse

  1. Lise A

    Ikke for at ødelægge alle dine dejlige spekulationer. Men jeg googler nogle gange folk, fordi jeg gerne vil blogge om dem, og samtidig linke til nogle relevante sider om dem.

    SÃ¥ …

    Svar
  2. Manfred Forfatter

    Hej Lise

    Jeg kunne identificere mit afkom på browser og styresystem (Safari på Mac)!
    SÃ¥ du var den anden. 😉

    Jeg tror ogsÃ¥ at jeg har smurt lidt meget ekstra pÃ¥… Og jeg googler selv pÃ¥ navne.

    Manfred

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *