Bibliotekspengenyt

Så skete det.

The Real Houdinis

The Real Houdinis

Efter flere år som GUF (gammel ukendt forfatter) er jeg endelig kommet på listen for modtagere af bibliotekspenge.

Værkerne, jeg har stående på bibliotekshylderne, er naturligvis “the Real Houdinis” med 132 bøger på 60 biblioteker. Men min novellesamling Galaktiske Forestillinger“Galaktiske Forestillinger” har også spyttet i kassen (med knap ti procent af det samlede antal points). Det vil sige at bibliotekerne har valgt at købe mine værker i et omfang, som udløser flere end de berygtede kr. 1.534,- som er den nedre udbetalingsgrænse.

Fedt, for det betyder nemlig, at jeg er anerkendt forfatter.

“Sort of”, som man siger på engelsk. Der er endnu ingen der har skrevet en artikel om mig på Wikipedia. Jeg kunne selvfølgelig gøre det selv, men jeg synes ikke det er spor fedt at skrive den selv. Og i øvrigt vil artiklen blive ret kort.

Nå men tillykke med mig selv. For en del af pengene købte jeg mig en ismaskine (med kompressor) og de første to værker på den maskine blev en vaniljeis med chokoladestykker, og en mangosorbet.

Så sig ikke at det ikke kan betale sig at skrive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *