{"id":1840,"date":"2013-07-31T10:00:08","date_gmt":"2013-07-31T09:00:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/?p=1840"},"modified":"2013-07-31T17:12:47","modified_gmt":"2013-07-31T16:12:47","slug":"bytteregistret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/2013\/07\/31\/bytteregistret\/","title":{"rendered":"Haves: d\u00f8dt barn i plastikpose &#8211; \u00f8nskes: r\u00e5d til genoplivning"},"content":{"rendered":"<p><strong>Forudsigelige film<\/strong><\/p>\n<p>For nogen dage siden fik jeg et link fra en af mine venner som forklarede, hvorfor alle block buster film, der p.t. forlader Hollywood, ligner hinanden til forveksling. Svaret er bogen om det gode manuskript, <em>Save the Cat<\/em>.<br \/>\nI bogen finder den spirende manuskriptforfatter, en opskrift p\u00e5 det sikre filmmanuskript, som manuskriptside for manuskriptside (og dermed minut for minut) beskriver hvilke ingredienser der skal bruges hvor, hvorn\u00e5r og til hvad. Mere detaljeret end gr\u00e6kernes regler for versef\u00f8dder og tragedier. S\u00e5 detaljeret, at man <!--more-->blot beh\u00f8ver at kaste terninger for at komme frem til en sp\u00e6ndende film.<br \/>\nDet ser ud som om alle film fra Hollywood siden 2005 (bogens udgivelses\u00e5r) har fulgt netop den opskrift. Resultatet er, at film er forudsigelige. Pr\u00f8v selv at t\u00e6lle sammen, i hvor mange film antagonisten frivilligt lader sig fange, fordi det er en del af planen? Eller dem, hvor protagonisten helt i begyndelsen mister alt og bliver ladt i stikken, for derefter at komme tilbage og vise sig at v\u00e6re den eneste, der kan redde verden? Eller p\u00e5 tidspunket lige f\u00f8r det helt store klimaks, hvor helten har givet op, at en meget spinkel ide vender helt om p\u00e5 plottet s\u00e5 vi n\u00e6sten uden problemer kan f\u00e5 den obligatoriske happy ending.<\/p>\n<p><strong>Forudsigelige b\u00f8ger<\/strong><br \/>\nJeg tror, det samme er tilf\u00e6ldet i den sp\u00e6ndende del af sk\u00f8nlitteraturen. Hvis ikke en roman ikke benytter sig af bestemte kneb, lader forlagsredakt\u00f8rer manuskripterne falde p\u00e5 stedet. Og det selvom gamle travere, som stadig bliver trykt ofte og gerne, ikke bruger de moderne sp\u00e6ndingsv\u00e6rkt\u00f8j. Selv de nyere gamle travere bruger ikke disse kneb. Og dem, der bruger dem, er de mest udsk\u00e6ldte (mak)v\u00e6rker (Dan Brown).<br \/>\nJeg indr\u00f8mmer gerne at jeg ikke er fan af krimier. Jeg har l\u00e6st et par stykker, men det er s\u00e5 det. Krimier er opbygget p\u00e5 samme m\u00e5de som sp\u00e6ndingsfilm. Det er jo p\u00e5 en m\u00e5de indlysende. Jeg l\u00e6ser hellere Science Fiction (ikke overraskende vel) for hjernespindenes skyld, og andre &#8220;kopflastige&#8221; ting. Ogs\u00e5 Umberto Eco og Murakami.<br \/>\nJeg ved ikke, om det er fordi jeg er begyndt at l\u00e6se p\u00e5 en anden m\u00e5de nu, men jeg synes alts\u00e5, at hverken <em>Den fremmede<\/em> fra 1942, <em> Zen, og kunsten at vedligeholde en motorcykel<\/em> eller <em>Tugt og utugt i mellemtiden<\/em>, begge sidstn\u00e6vnte fra 70erne, brugte samme opbygning. Til geng\u00e6ld b\u00e6rer <em>Den vilde f\u00e5rejagt<\/em>, 1982 og <em>Mange s\u00e6re ting for<\/em>, 2011 tydelige tegn p\u00e5 en kinematografisk sp\u00e6ndingskurve. M\u00e5ske er det bare mig, men det ser ud som om der sker et eller andet fra 70erne til 80erne ud over Yuppierne.<br \/>\nS\u00e5, hvad er det forlagsredakt\u00f8rerne gerne vil have, n\u00e5r de ser p\u00e5 et manuskript, som er pined\u00f8d n\u00f8dvendigt, for at de antager tasteriet?<\/p>\n<p><strong>Og nu til det d\u00f8de barn i plastikposen<\/strong><br \/>\nJeg fik en ide til en god historie som jeg skrev ned og siden har gen- og gennemskrevet de seneste par \u00e5r. Manuskriptet har g\u00e5et sin runde p\u00e5 forskellige forlag store som sm\u00e5. To forlag viste endda s\u00e5 megen interesse, at de ville se det igen, efter at jeg skulle kigge det igennem engang til. Men igen har taget det n\u00e6ste skridt. Mit manuskript er nu kommet igennem alle forlagene. S\u00e5 mange, at jeg forleden <em>kom til<\/em> at sende det til et forlag, der havde set det f\u00f8r, og fik selvf\u00f8lgelig endnu et afslag med et rasende svar vedh\u00e6ftet, og det selvom jeg har gennemskrevet det s\u00e5 mange gange, at det ikke er det samme manuskript mere.<br \/>\nJeg er hverken rig eller desperat nok til at f\u00e5 det udgivet hos et selvudgiver forlag eller at k\u00f8be mig til redakt\u00f8rhj\u00e6lp. S\u00e5 jeg leger med tanken om at slette hele svineriet fra harddisken og br\u00e6nde den seneste udskrift. Alle 120.000 ord i snart femten forskellige udgaver fra f\u00f8rste udkast til seneste inkarnation. For selvom det er mit barn, er jeg begyndt at hade det skr\u00e6kkelige misfoster det ser ud til at v\u00e6re. Og den seneste udskrift ligger og bliver kvalt i en hvid plastikpose p\u00e5 natbordet ved siden af min seng. En plastikpose uden logo, jeg fik hos Gyldendal da hentede det. Et passende ligkl\u00e6de for et forlist projekt. Om natten kan jeg h\u00f8re det skrige &#8220;l\u00e6st mig, ret mig,&#8221; men jeg ignorerer det. Jeg syntes engang selv, det havde de n\u00f8dvendige ingredienser for at v\u00e6re udgivelsesv\u00e6rdigt. Men jeg er ikke sikker mere.<br \/>\nJeg vil ikke sammenligne mig selv med Murakami eller Madsen. Hvor vover jeg. Men lidt har ogs\u00e5 ret og alle ved at ikke alle b\u00f8ger bliver til bestsellere.<br \/>\nS\u00e5 hvad er det forlagene vil have? Og hvordan f\u00e5r jeg reddet mit barn, uden at jeg selv skal bygge hospitalet. For slet ikke at tale om de to halvf\u00e6rdige andre romaner jeg har i arbejde.<\/p>\n<p>BTW.: If\u00f8lge Quizbattle har 10% af alle isl\u00e6ndere f\u00e5et udgivet en bog &#8230;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Forudsigelige film For nogen dage siden fik jeg et link fra en af mine venner som forklarede, hvorfor alle block buster film, der p.t. forlader Hollywood, ligner hinanden til forveksling. Svaret er bogen om det gode manuskript, Save the Cat. I bogen finder den spirende manuskriptforfatter, en opskrift p\u00e5 det sikre filmmanuskript, som manuskriptside for [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[7,1],"tags":[79,47],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p6hQ7N-tG","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1840"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1840"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1840\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1868,"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1840\/revisions\/1868"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1840"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1840"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1840"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}