S\u00f8ndag for en uge siden, om aftenen den 17. maj, sad jeg ved computeren og skypede med en ven. Jeg bem\u00e6rkede at cursoren ikke bev\u00e6gede sig som forventet, da jeg skulle flytte nogle \u00e5bne vinduer rundt p\u00e5 sk\u00e6rmen, og jeg t\u00e6nkte om det m\u00e5ske var batteriet i min tr\u00e5dl\u00f8se mus der var flad. Jeg s\u00e5 over p\u00e5 musen for at tjekke om der var liv i dens diode og var forundret over at musen ikke vendte bunden i vejret sig da jeg gav min h\u00e5nd kommandoen til at dreje. Efter et lille \u00f8jeblik vendte h\u00e5nden sig alligevel. Den slap musen og drattede ubehj\u00e6lpsom ned af bordpladen. Forundret sagde jeg, at vi blev n\u00f8dt til at afbryde vores konference, fordi der var et eller andet galt med min h\u00e5nd jeg lige skulle f\u00e5 styr p\u00e5.<\/p>\n
Allerede p\u00e5 det tidspunkt var en ubevidst del af mig klar over, at noget var alvorligt galt med mig, mens den anden del bare var nysgerrig og ville udforske dette pudsige f\u00e6nomen, ikke at have fuld kontrol over min h\u00f8jre arm. S\u00e5 jeg eksperimenterede med at bev\u00e6ge hele min arm. Armen f\u00e6gtede ukontrolleret rundt og jeg var lige ved at grine. Da alt dette skete var jeg i det bageste rum af lejligheden, det tidligere pigev\u00e6relse bag k\u00f8kkenet. Mette var i den anden ende, i sovev\u00e6relset. Jeg ville sp\u00f8rge hende hvad hun mente der kunne v\u00e6re sket. Jeg stod op og m\u00e6rkede hvordan mit ben som trods mine anstrengelser ikke kunne b\u00e6re mig og jeg v\u00e6ltede over mod d\u00f8ren. Med venstre h\u00e5nd klamrede jeg derfor mig til d\u00f8rkarmen, mens jeg fors\u00f8gte at ryste mit h\u00f8jre ben.<\/p>\n
[evp_embed_video url=”https:\/\/dl.dropboxusercontent.com\/u\/2723460\/Bispebjerg.mp4″ ratio=”0.5625″ autoplay=”true”]<\/p>\n
Min ubevidste del v\u00e5gnede og en panik greb mig ved hovedet. Min eneste tanke: jeg har brug for hj\u00e6lp. Jeg kaldte p\u00e5 Mette. Da hun kom, kunne jeg p\u00e5 hendes stemme h\u00f8re, at noget var helt galt. Hun hjalp mig over d\u00f8rt\u00e6rsklen ind i k\u00f8kkenet og her lagde jeg mig bare p\u00e5 gulvet. En eller anden skulle s\u00e5 hurtigt som muligt give mig kontrollen over min h\u00f8jre halvdel tilbage. Og lige under min bevidsthed lurede en angst for pludseligt ogs\u00e5 at miste kontrollen over resten af kroppen.<\/p>\n
Tankerne k\u00f8rte i ring mens tiden blev slugt af rastl\u00f8shed.<\/p>\n
Jeg h\u00f8rte ambulancen ankomme og kort efter kom redderne ud til mig i k\u00f8kkenet. Jeg fors\u00f8gte at st\u00e5 op, men arm og ben spj\u00e6ttede hj\u00e6lpel\u00f8st i luften. De sagde jeg bare skulle blive liggende, og jeg stirrede op i IKEA lampen over mig. De bad mig om at r\u00f8re n\u00e6sen med min h\u00f8jre pegefinger, og min arm lystrede kun modvilligt. Min h\u00f8jre h\u00e6l skulle jeg stryge op og ned ad mit venstre skinneben. Jeg ramte det ikke. Den ene redder knappede min skjorte op og placerede en hulens masse elektroder p\u00e5 min overkrop. S\u00e5 hjalp han mig op s\u00e5 jeg sad op ad den k\u00f8rende opvaskemaskinen og jeg t\u00e6nkte den snart m\u00e5tte v\u00e6re f\u00e6rdig s\u00e5 den kunne t\u00f8mmes. De m\u00e5lte mit blodtryk. Den ene redder sagde, at de ville tage mig med, men de ville lige unders\u00f8ge hvilket hospital det skulle blive.<\/p>\n
S\u00e5 gik det hurtigt.<\/p>\n
Gangen fra stuen til k\u00f8kkenet var for smal til deres b\u00e5re. De hjalp mig p\u00e5 benene (benet), gennem gangen ud af lejligheden, ned ad trappen, ud p\u00e5 gaden, op i ambulancen. Og hele tiden spj\u00e6ttede mit h\u00f8jre ben som et fremmedlegeme. En del af mig havde nu affundet sig med min manglende kontrol over h\u00f8jre side, og jeg overvejede om det overhovedet var n\u00f8dvendigt at tage mig med, mens den anden del trippede ut\u00e5lmodig og ventede p\u00e5, at kontrollen over min h\u00f8jre side vendte tibage. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de var det lykkedes dem og mig at f\u00e5 mig op i ambulancen. Jeg fors\u00f8gte nu selv at r\u00f8re min n\u00e6se med h\u00f8jre pegefinger, og n\u00e5r jeg gav mig tid, kunne jeg da sagtens gennemf\u00f8re den man\u00f8vre. Den ene redder spurgte mig en masse ligegyldige sp\u00f8rgsm\u00e5l som jeg pligtskyldigt besvarede; hvilken dag det var, hvorn\u00e5r jeg havde f\u00f8dselsdag, om jeg vidste hvad klokken var. ![\"\"](\"http:\/\/www.kendan.dk\/files\/artsana\/butterflykanyle-2.jpg\" "\\"sommerfuglekanyle\\"")
Imens stak han to kanyler han kaldte for sommerfugle i henholdsvis venstre h\u00e5ndryg og indersiden af h\u00f8jre albue. Jeg h\u00f8rte den anden redder tale med vagtcentralen. Jeg forstod de fleste ord men kunne ikke samle en mening med dem, bortset fra da han sagde, at jeg blandede h\u00f8jre og venstre sammen. Det problem havde jeg altid haft, protesterede jeg, men han lyttede ikke.<\/p>\n
Ambulancen satte sig i bev\u00e6gelse og igennem en lille spr\u00e6kke, hvor de bageste vinduer ikke var d\u00e6kket med opal klisterfolie, kunne jeg se bilen vende om og k\u00f8re mod vest. Redderen der sad hos mig sagde, at jeg var heldig med mit h\u00f8jre-venstre problem, for nu blev jeg k\u00f8rt til Glostrup.<\/p>\n
Gadelygter og bygninger blinkede forbi den gennemsigtige spr\u00e6kke i bagruderne som et alt for hurtigt diasshow, ligesom mine tanker flakkede fra sted til sted uden, at jeg kunne fiksere en brugbar mening med mit videre liv. Det slog mig at jeg indtil nu havde opfattet mig selv som ud\u00f8delig. Jeg ville blive \u00e6ldre, bevares, selvf\u00f8lgelig en del klogere, men ogs\u00e5 dummere. Nu var jeg skr\u00f8belig. Min h\u00f8jre h\u00e5nd, som havde lavet alt arbejde med billeder og historier, var udenfor min kontrol. Min venstre hjernehalvdele som st\u00e5r for viden, m\u00f8nstergenkendelse, sprog og matematik var blevet skadet, og jeg vidste ikke hvor meget.<\/p>\n
Hvem ville jeg v\u00e6re, hvis jeg ikke kunne bruge min h\u00f8jre h\u00e5nd og venstre hemisf\u00e6re af hjernen til alt det, der definerede mig?<\/p>\n
Sirenen hylede forbavsende lidt og hele k\u00f8ret\u00f8jet vuggede fra side til side. Hvordan jeg skulle kunne holde mig p\u00e5 b\u00e5ren, hvis vi k\u00f8rte lidt for hurtigt igennem et sving? Og redderen stillede mig igen og igen de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2014 kedelig smalltalk t\u00e6nkte jeg, indtil han sagde, at han var n\u00f8dt til at tjekke, hvordan mit hoved havde det.<\/p>\n
I modtagelsen ved neurologisk af deling i Glostrup stod et hold l\u00e6ger og sygeplejersker som kompetent overtog mig og min sygehistorie. Jeg blev anbragt p\u00e5 en briks der s\u00e5 ud til at v\u00e6re en del af et dyrt og stort stykke medicinsk udstyr. Igen spurgte de mig de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l og skulle ramme min n\u00e6se med h\u00e5nden. Jeg m\u00e5tte huske mig selv p\u00e5, at det nok var fordi de ville tjekke mine funktioner i hovedet. En m\u00f8rk kvindelig l\u00e6ge med bred amerikansk accent forklarede mig, at jeg skulle ind i CT scanneren og at det var en normal procedure. Jeg ville f\u00e5 en indspr\u00f8jtning med kontrastv\u00e6ske, s\u00e5 de bedre kunne se hvad der skete inde i mit hoved. Jeg ville f\u00e5 en m\u00e6rkelig smag i munden, det ville f\u00f8les varm og som om jeg tissede i bukserne. S\u00e5 sp\u00e6ndte de mit hoved fast til briksen jeg l\u00e5 p\u00e5 og alle forlod rummet samtidigt. Maskineriet kom st\u00f8jende til live og mit hoved blev k\u00f8rt ind i maskinens cirkul\u00e6re gab. Efter nogle \u00f8jeblikke kom den m\u00f8rke l\u00e6ge tilbage og forklarede mig, at det nok drejede sig om en forbig\u00e5ende blodprop og at de ville beholde mig til observation. En port\u00f8r hjalp mig over p\u00e5 en seng og k\u00f8rte mig til i en tre-mands-stue. Min plads var ved vinduet.<\/p>\n
Nu skiftede tempoet fra hektisk til mageligt.<\/p>\n
P\u00e5 Glostrup var nogle af patienterne meget medtaget. En sad i en k\u00f8restol med hovedet sp\u00e6ndt fast til en galge der stak op af rygl\u00e6net. S\u00e5 var det Freddy som hele tiden stak af fra sygeplejerskerne og l\u00e6gerne. Ikke fordi han l\u00f8b, han kunne blot t\u00f8ffe, men fordi han altid f\u00e5 sekunder efter han blev sat p\u00e5 en stol stod op igen og lige s\u00e5 stille t\u00f8ffede ud af d\u00f8ren.<\/p>\n
Efter en dag p\u00e5 Glostrup blev jeg overf\u00f8rt til Bispebjerg Hospitals neurologiske af deling. Her var patienterne mindre skadet og mange havde deres eget t\u00f8j p\u00e5. Efterh\u00e5nden var det eneste jeg kunne m\u00e6rke at v\u00e6re en smule bl\u00f8d i h\u00f8jre ben og h\u00e5nden f\u00f8ltes som om den havde v\u00e6ret bed\u00f8vet, og f\u00f8lelsen langsomt vendte tilbage, men jeg havde stadig det obligatoriske sygehus t\u00f8j p\u00e5: hvide alt for store og forvaskede underbukser, hvide lange underbukser ud over og en hvid skjorte af en slags med dampvaskeriets og hospitalets logo p\u00e5 Brystet. Denne Patientuniform indbragte mig s\u00e5 to ture i tunnellerne under Bispebjerg Hospital. Jeg talte med de andre for at h\u00f8re hvordan de havde det. Det slog mig at mange havde ventet flere dage med at s\u00f8ge l\u00e6gehj\u00e6lp. En mente hun ikke ville p\u00e5 Hobro Sygehus og derfor ventede til hun var kommet tilbage til K\u00f8benhavn. Hun kunne ikke se med h\u00f8jre \u00f8je. Synet var ikke sl\u00f8ret, det var v\u00e6k. En anden havde v\u00e6ret i sommerhus, og t\u00e6nkte at f\u00f8lelsesl\u00f8sheden ville forsvinde efterh\u00e5nden. Nu var h\u00f8jre arm lam. De sagde at jeg da var kommet mig godt. Efter en urolig nat \u2013 min sengenabo til h\u00f8jre var v\u00e6rre p\u00e5virket end de til f\u00f8rst havde antaget og pludselig stod otte l\u00e6ger og sygeplejersker rundt om hans seng og fors\u00f8gte at finde ud af hvordan de kunne hj\u00e6lpe ham \u2013 v\u00e5gnede jeg rimelig kv\u00e6stet, og efter morgenmadden blundede jeg med korte afbr\u00e6k hele formiddagen. Efter middagsmadden, en temmelig saltet frikasse, fik jeg foretaget en r\u00e6kke scanninger, blodtryksm\u00e5linger og blodpr\u00f8ver. Jeg blev pr\u00e6senteret for resultatet med billedet af MR-scanningen der viste to hvide pletter i min venstre hjernehalvdel. S\u00e5 fik jeg lov til at tage bussen hjem med udskrivningen, en r\u00e6kke andre pamfletter og et billede af min hjerne i en kuvert.<\/p>\n
Nu en uge senere forekommer det hele mig uvirkelig. Jeg mangler stadig at f\u00e5 foretaget nogle unders\u00f8gelser. Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nkte hvor heldig jeg var. Ind imellem f\u00e5r jeg dog den krybende fornemmelse af hvor slemt det ogs\u00e5 kunne v\u00e6re endt.<\/p>\n
<\/p>\n
Alkohol for intensivpleie Informasjonen gir informasjon om alkohol- og narkotikablandingsprodukter for gravide kvinner, enten de er innhentet ved lovlige, inn\u00e5ndingsmessige eller deltakende metoder. Vi foresl\u00e5r dobbelt at dette er et polymerasekompleks, for mange syndromer og syndromer som bruker ulempen og toksisiteten, som med omtrent samme fordeling kompliserer elektroden uten registrering. potenspiller<\/a> De som drakk etter en lang pause, drakk i minutter.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00f8ndag for en uge siden, om aftenen den 17. maj, sad jeg ved computeren og skypede med en ven. Jeg bem\u00e6rkede at cursoren ikke bev\u00e6gede sig som forventet, da jeg skulle flytte nogle \u00e5bne vinduer rundt p\u00e5 sk\u00e6rmen, og jeg t\u00e6nkte om det m\u00e5ske var batteriet i min tr\u00e5dl\u00f8se mus der var flad. Jeg s\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","enabled":false}}},"categories":[7],"tags":[],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p6hQ7N-zQ","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2222"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2222"}],"version-history":[{"count":33,"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2222\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2786,"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2222\/revisions\/2786"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2222"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2222"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.x-iansen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2222"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}